17-årig pågrebet efter flugt
Politiet har pågrebet en 17-årig dreng, der tidligere har forsøgt at slå to pædagoger ihjel.
26. apr 2005, kl. 08:11
Mere end 30 dage gammel
Et tip til politiet førte mandag til, at politiet kunne pågribe en 17-årig dreng, der var stukket af fra en lukket psykiatrisk afdeling i Hviding ved Ribe.
Drengen, der er af libanesisk oprindelse, blev fundet af politiet, da han opholdt sig hos noget af sin familie i Århus. Han sad inde efter et forsøg på at slå to pædagoger ihjel med en kniv.
Det er ikke første gang, at politiet må lede efter den voldelige dreng. Tidligere på måneden lod personalet på afdelingen drengen gå en tur ud i den friske luft. Den mulighed benyttede han til at stikke af, men dengang nåede han ikke langt, inden de tilkaldte betjente fik ham indhentet igen. /ritzau/