Totalt rygeforbud på vej
Kommune vil forbyde ansatte at ryge i arbejdstiden
13. aug 2012, kl. 16:20
Mere end 30 dage gammel
Aarhus Kommune er på vej med et forbud, der vil gøre det totalt forbudt at ryge i arbejdstiden i Aarhus Kommune - inde såvel som ude.
Det kommende forbud er en del af en samlet rygepolitik, der ifølge Jyllands-Posten efter al sandsynlighed bliver vedtaget af Aarhus Byråd på onsdag.
Kommunen har længe arbejdet på en ny sundhedspolitik, og rygeforbuddet for de ansatte er blot en flig af det hele.
Den kommende sundheds-og omsorgsrådmand, Thomas Medom (SF), er blandt tilhængerne af et totalt forbud mod tobaksrygning i arbejdstiden.
- Det står fast, at Aarhus Kommune bliver en røgfri arbejdsplads, når den nye sundhedspolitik er vedtaget, siger han til Jyllands-Posten.