Test dig selv: Kan du klare journalisternes optagelsesprøve?
Ingen ansøgere har nogensinde svaret rigtigt på samtlige 50 spørgsmål.
744 håbefulde ansøgere har netop været til optagelsesprøve til journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
Ligesom sidste foregik det på grund af COVID-19 for alles vedkommende hjemmefra, men det ændrede ikke på, at ansøgerne som en del af prøven skulle igennem den famøse videnstest med 50 spørgsmål.
Her testes ansøgernes viden om blandt andet samfundet og verdenssituationen.
Og den er ikke helt let. Faktisk er der aldrig nogensinde nogle, som har svaret rigtigt på alle spørgsmål.
For at bestå videnstesten skal man normalt svare korrekt på omkring halvdelen af spørgsmålene. Det skulle i år ske indenfor 15 minutter.
Vil du tjekke sin egen paratviden, så kan du tage testen online her.
Du har 25 minutter til at gennemføre den.
Læs også
Ud over vidensdelen, tester optagelsesprøven også ansøgernes evner til at tænke kritisk og analytisk samt formulere sig klart. Derudover bliver de også testet i tegnsætning og talforståelse.
De ansøgere, som klarer sig bedst i den skriftlige prøve går videre til en samtale.
Videnstesten indgik også som en del af optagelsesprøven for 62 ansøgere til Fotojournalistuddannelsen.
Der optages 224 journaliststuderende og 12 fotojournaliststuderende om året.