Skybrud: Frem med båden
Helt nye muligheder for at sejle
26. aug 2012, kl. 13:06
Mere end 30 dage gammel
Oversvømmelserne i området nord for Aarhus har flere steder fået de lokale beboere til at finde gummibåde, kajakker og kanoer frem.
I Lystrup har flere sejlere stævnet ud på en sø, der er dannet af regnvand på Lystrupvej ved Åvangen. Flere biler og en enkelt taxa er blevet fanget i vandet, hvorefter førerne har forladt deres vogne.
- Jeg skulle lige prøve det. Det er ikke hver dag, man kan sejle ud til en taxa. Men jeg kunne ikke komme med. Der var ingen, siger en af de lokale beboere, Mogens Michelsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND, efter at han havde sejlet en tur på den midlertidige sø.
Se mere om skybruddet i søndagens nyhedsudsendelser på TV 2 | ØSTJYLLAND.