Se videoen: Østjyder venter på Vingegaard i Paris

En spontan beslutning, og Risskov-familie står nu på Champs-Élysées.

Lige nu står tusindvis af mennesker samlet på Champs-Élysées i Paris og hepper på Tour-feltet.

Og de danske fans langs den ikoniske avenue hepper nok særligt højt på Jonas VIngegaard i den gule trikot.

En af dem er Cecilie Bruun Christiansen fra Risskov, som vi fangede på en skrattende Facetime-forbindelse. 

Hun og familien tog i går en spontan beslutning og kørte mod hovedstaden. 

- Vi oplevede det i 1996, og det skulle vores børn også opleve. Det er så lang tid siden, en dansker vandt Tour de France, så det var min kæreste og jeg ikke i tvivl om, siger Cecilie Bruun Christiansen, der ser frem til at se Vingegaard i gult øverst på podiet.

Hun står lige foran det Danske Hus på Champs-Élysées. Hun vurderer, at der er lige så mange danskere som franskmænd langs den ikoniske gade.