Se billedet før og efter: Bogtårnet mistede sin megaplante
Det er slut med efeuen på Det Kongelige Biblioteks ikoniske bygning Bogtårnet. Men er bygningen blevet pænere eller grimmere? Se før/efter-billedet nederst i artiklen.
Bogtårnet i Aarhus har mistet sin beklædning. Det stod klart lørdag aften, da den 60 kvadratmeter store klatreplante slap sit tag i den ikoniske bygning, som huser Det Kongelige Bibliotek.
Og det bliver ikke bare sådan lige at "klistre" efeuen fast igen.
Søndag fortalte Peter Bachmann Vestergaard, teknisk chef på Aarhus Universitet, at efeuen ikke kan reddes.
- Kvistene kan ikke få fat igen, og sugekopperne kommer ikke igen, lød det.
Dog er stammen intakt, og det er muligt, at efeuen på et tidspunkt igen kan begynde at klatre op ad Bogtårnets mure.
Ifølge Peter Bachmann Vestergaard er det dog stadig ikke til at sige, om det kan lade sig gøre - det afhænger blandt andet af vejrforholdene de kommende år, og hvor meget kraft roden har i sig.
Læs også
På Facebook har TV2 ØSTJYLLANDs brugere flittigt diskuteret, om det er godt eller skidt, at megaplanten nu ikke længere pryder murværket.
Hvad synes du? Er det en skam, Bogtårnet har mistet efeuen, eller har Malik gjort bygningen en tjeneste? Tjek slideren herunder: