Redningsplan for AGF på vej
Formand har en plan for klubben
AGF's nedrykning til den næstbedste række 1.division er dybt utilfredsstillende, siger bestyrelsesformand, Aarhus Elite Lars Fournais i dag.
- Vi er ved at evaluere, hvad der skal ske med Aarhus Elite og AGF efter denne nedrykning, som vi desværre har måttet erkende for tredje gang inden for otte år. Vi skal finde ud af, hvordan AGF skal spille fodbold, og hvilken ledelse, der skal være omkring det.
Ifølge Lars Fournais er en plan på trapperne, som vil blive præsenteret ved månedens udgang:
- Vi har valgt at melde den ud som en samlet hele, og ikke brudvist. Da vi er en børsnoteret virksomhed, er der også nogle regler, som vi skal overholde.
Bestyrelsesformanden har ikke nogle kommentarer til, hvorvidt planen indebærer fyringer i ledelsen.
- Vi må se på, hvordan det fremtidige setup skal se ud, når vi er færdige med den evaluering, som vi er i fuld gang med.
Se et interview med bestyrelsesformand Lars Fournais i videoen øverst i artiklen.