TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
29. aug 2023, kl. 21:01

Politiet: Vi opklarer faktisk mange butikstyverier

Flere butiksejere klandrer politiet for ikke at behandle anmeldelser om butikstyveri godt nok, men politiet opklarer faktisk mange butikstyverier, siger Østjyllands Politi.

Med 2000 sager om butikstyveri og 1900 sigtede i år mener vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Gert Bisgaard, at politikredsen håndterer anmeldelserne fint. Arkivfoto.
Med 2000 sager om butikstyveri og 1900 sigtede i år mener vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Gert Bisgaard, at politikredsen håndterer anmeldelserne fint. Arkivfoto.
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Journalist

Politiet reagerer ikke, når vi anmelder butikstyverier. Sådan har det de seneste dage lydt fra flere butiksejere, som er stået frem hos TV2 Østjylland.

Mandag var det Casper Pedersen, medejer af butikken Grejfreak, der kunne fortælle om, hvordan han gang på gang ikke føler, at politiet reagerer på hans anmeldelser, når et butikstyveri er fanget på kamera, og i dag står Michael Grønning, ejer af butikken Gunzone i Aarhus, frem med en lignende kritik.

- Vi oplever ofte butikstyverier, vi har en meget lav opklaringsprocent, og det er et stort tab i forretningen, siger Michael Grønning.

Han anmelder alle butikstyverier, men føler ikke at politiet gør nok. Når anmeldelsen er sendt, oplever han, at der intet sker.

- Vi får bare en kvittering på, at vi har sendt en anmeldelse til politiet, og det er det.

Michael Grønning, ejer af Gunzone i Aarhus, anmelder alle butikstyverier, men føler ikke han får meget respons fra politiet foruden en kvittering på anmeldelsen.
Michael Grønning, ejer af Gunzone i Aarhus, anmelder alle butikstyverier, men føler ikke han får meget respons fra politiet foruden en kvittering på anmeldelsen.

Gert Bisgaard, vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, er ked af, hvis butikkerne føler, de ikke bliver taget alvorligt, for det er ikke tilfældet, understreger han.

- Jeg synes faktisk, vi tager de butikstyverier, der bliver anmeldt til Østjyllands Politi, seriøst. Vi vurderer jo hver enkelt sag i forhold til, om der er noget at gå efter, eller der ikke er, og de sager, som vi har mulighed for at løfte, løfter vi selvfølgelig, siger vicepolitiinspektøren.

Politikredsen har indtil videre modtaget lidt over 2000 anmeldelser om butikstyveri i år.

- I de sager har vi cirka 1900 personer, der er sigtet for butikstyveri, siger Gert Bisgaard og bemærker, at der kan være flere sigtede til hvert butikstyveri.

- Men vi har faktisk rimelig mange butikstyverier, som bliver opklaret, og som ender med bøder.

Hvorfor tror du så, at de her butiksejere har det indtryk, at I ikke gør noget ved det, når de henvender sig?

- Når man anmelder et butikstyveri, og der ikke bliver en sag ud af det af en eller anden grund, vil man modtage en slutningsskrivelse om, hvorfor det her kriminelle forhold ikke bliver forfulgt længere. Men munder det ud i en bøde, får forretningen faktisk ikke besked om, at den og den ikke har fået en bøde.

Mandag fortalte Casper Pedersen, medejer af Grejfreak, hvordan han gang på gang snupper butikstyve, men ikke føler politiet tager anmeldelserne alvorligt.

De har også indtryk af, at de ikke bliver taget alvorligt, når de anmelder butikstyverier. Er der et kommunikantionsbrist hos jer?

- Jamen, det bliver vi nødt til at høre på, når der er nogen, der synes det. Så må vi prøve at kigge indad. Men jeg synes faktisk, at vi behandler de her butikstyverier langt hen ad vejen, som vi skal, når det er sådan, at de bliver anmeldt til os enten skriftligt eller over telefonen, siger Gert Bisgaard.

I nogle tilfælde er for eksempel videomaterialet så dårligt, at det ikke er til megen hjælp for politiet, og så kan en sag blive lukket.

- Vi skal have mulighed for at kunne genkende en mulig gerningsmand, og det skal vi sætte op imod de ressourcer, vi skal sætte ind for opklare det her butikstyveri. Nogle gange vil vi vælger at lukke sagerne, fordi det ikke giver mening at forfølge sagen, hvis vi vil skulle bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at opklare butikstyveriet, siger vicepolitiinspektøren.

- Men langt hen ad vejen synes jeg, vi håndterer de her butikstyverier, som vi skal.

Se hele interviewet med Gert Bisgaard her:

Flere forretningsdrivende oplever at kæmpe en forgæves kamp mod butiktyveri. Igår fortalte vi historien om, hvordan butikken Grejfreak i Vibys anmeldelser om butikstyveri ikke blev behandlet. Han er langt fra den eneste butiksejer, der oplever en stor frustration over, at anmeldelserne oftest ikke ender med en tiltale eller en retssag.
Del
facebook mail

Læs også

  • Butiksejer hånet af tyv: Anmeld mig bare – politiet reagerer ikke

    28. aug
  • Tyveri

    Nick tager tyve på stribe - i går blev han bidt i armen

    24. aug
  • IMG_8032

    Antallet af butikstyverier eksploderer - det ved Kevin alt om

    3. jun

Mest sete

  • Affaldsbeholder

    Jan har 3D-printet sin egen løsning på klamt affaldsproblem

    10:41
  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev bedt om at smutte: - Jeg forstår det ikke

    Søn 15:27
  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • Busser smadret i randers

    Busser smadret for formue: - Det er meningsløst

  • El stigning

    Nu bliver det markant dyrere at skrue op for radiatoren

  • Teenagere amok: 24 busser og biler smadret

  • Thomas og Per

    Beboere på villavej er desperate – klar til selv at betale for tiltag

  • Affaldsbeholder

    Jan har 3D-printet sin egen løsning på klamt affaldsproblem

  • IMG_3602

    Brian sætter hverdagen på standby og slapper af som hund

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • retten i horsens

    14 års fængsel til mand med rocker-forbindelser

  • 20230802-003026-3-3000x2000ma

    Hollywood-stjerne udskyder besøg i Aarhus

  • Rådhuset i Norddjurs Kommune

    Efter skandalesag: Nu er ny kommunaldirektør på plads

  • Aarhus Ø ballade

    Kommunen vil nu betale for tryghedsvagter

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

  • kriminalitet afspærret indbrud indbrudstyv indbrudstyve politibånd kriminalitet hjemmerøveri hjemmerøver hjemmerøvere

    Atypisk indbrudstyv skaber utryghed – nu tager lokale sagen i egen hånd

  • politibil politi 112 patruljevogn

    Efterladt hund tissede i bilen: Ejer sigtet

  • DSB Rejsende

    Prisstigninger på vej: Togrejser bliver dyrere næste år

  • 20230925-123643-L-1920x1280we

    Regeringen vil lokke flere på fuldtid med lønløft

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet