Politiet: Gårdbrand i Hasselager er nu under kontrol
Torsdag formiddag udbrød der brand i en gård i Hasselager
Torsdag formiddag udbrød der brand på en gård mellem Hasselager og Hørning. Politiet oplyser, at der var tale om en ret voldsom brand.
Beredskab har været til stede på adressen i flere timer, hvor de har arbejdet på at slukke branden, som nu skulle være under kontrol. Gården ligger på Torshøjvej i Hasselager ved Aarhus.
Muligvis sundhedsskadelig røg
Politiet udsendte tidligere i dag en beredskabsmeddelelse, da der kunne være tale om sundhedsskadelig røg. De opfordrede folk i området til at søge væk fra branden og undgå røgen.
Der meldes om massivt beredskabsopbud på gården, hvor op til 30 brandfolk skulle være til stede.
Gårdbrand: Kan ikke fastsætte årsag
Politiet bekræfter her til eftermiddag, at der ikke er kommet nogle til skade ved branden.
Politiet oplyser også, at branden skulle være så meget under kontrol, at der ikke længere udvikles røg fra gården.
Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.