Orla kæmper mod skimmelsvamp og sin udlejer: Nu overvejer han at flytte

Der er udbredt skimmelsvamp i Orla Fiskers lejlighed, og det dårlige indeklima betyder, at han og hustruen planlægger at flytte. Et juridisk slagsmål tager ofte for lang tid, lyder det fra Lejernes Landsorganisation.

I Orla Fiskers lejlighed i Aarhus er der synlig skimmelsvamp på badeværelset, i køkkenet og i stuen:

- Det er kulsort. Op og ned ad væggene. Der er skimmelsvamp hele vejen rundt i kanten langs vinduet, siger Orla Fisker til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Orla Fisker tages problemet ikke alvorligt af udlejeren, og derfor overvejer han at flytte, selvom han har boet på adressen i 30 år:

- Det er ganske forfærdeligt at gå og kigge på hver dag. Der er sorte pletter op og ned ad skabe og så videre, siger han.

Se Orla Fisker vise rundt i sin lejlighed, hvor der er omfattende skimmelsvamp.

Er det ikke bare dig og din kone, der ikke er gode nok til at gøre rent og få luftet ud?

- Det bliver gjort rent hver dag, og min hustru prøver at få skimmelsvampen fjernet fra vindueskarmene. Men jeg har sagt nej. Det er et forsikringsspørgsmål. Det er udlejerens problem og ikke vores, siger Orla Fisker.

Organisation: Sagsbehandling er for lang

Orla Fiskers historie kommer frem efter, at TV2 ØSTJYLLAND torsdag kunne fortælle om lejere i Randers, der også kæmper med skimmelsvamp i lejlighederne og føler sig dårligt behandlet af deres udlejer.

Ifølge Lejernes Landsorganisation er det ikke en usædvanlig klemme, som Orla befinder sig i:

- Generelt kan man sige, at sagsbehandlingen i huslejenævnet er på omkring et halvt år, så det kan jo være lang tid at vente, afhængig af hvad for en sag man har, siger Anders Svendsen, chefjurist i Lejernes Landsorganisation til TV2 ØSTJYLLAND.

Da et juridisk slagsmål altså kan være svært at overkomme, rådgiver organisation nogle gange folk til simpelthen at flytte fra problemerne:

Råder til at flytte

- Vi mener, at der er for få sanktionsmuligheder for lejerne, fordi det at få ret ved domstolene tager et år, og det er lang tid at bo et sted, som gør én syg.

- Så er vores eneste råd næsten egentlig bare at flytte, siger Anders Svendsen.

Orla Fisker vil nu finde en anden bolig, fordi indeklimaet har påvirker ham fysisk:

- Jeg kan mærke det i mine lunger, at jeg hiver efter vejret. Det går også i min næse og øjne som svider, og så får jeg hovedpine, siger Orla Fisker.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med Orla Fiskers udlejer, som oplyser, at han har haft et firma til at besigtige lejligheden og udarbejde en rapport, men at han ikke kan sige mere, fordi sagen lige nu ligger hos en advokat.

Venstres boligordfører, Heidi Bank, har flere bud på, hvordan lejerne kan sikres bedre rettigheder. Det kan du høre om i det her interview:

Her kan du høre, hvad boligordfører for Venstre, Heidi Bank, mener, at der skal gøres for at give lejerne bedre rettigheder.
Skærmbillede 2021-05-12 kl. 17.55.41

Debat raser om lempelse af tilsynsregler med dyr

Politi

20-årigt voldsoffer erklæret klinisk død

20210209-130632-L-1920x1342we

Nyt kviktestcenter åbner fredag

x1000w-Lars S. Sørensen

Aarhusiansk webshop kåret som landets bedste

20210108-223028-7-1920x1279we

Voldsomt overfald midt i Horsens: Nu er to anholdt - to formodede gerningsmænd på fri fod

20170811-234815-3-1920x1281we

Smukfest-opråb til politikere: Vi skal tro på, at det kan lade sig gøre

Dagens mest læste