Officielt: Ikoniske bygninger fredes
Slots- og Kulturstyrelsen freder dele af Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet er kendt for sine ikoniske gule bygninger, der er pyntet med grøn efeu. Og nu er de sikret for eftertiden.
Slots- og Kulturstyrelsen har officielt besluttet at frede Universitetsparken, Vennelystparken og ni bygningskomplekser på Aarhus Universitets campus.
Fredningens omfang:
Universitetsparken og Vennelystparken fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk sammen med følgende ni bygningskomplekser, der fredes helt eller delvist:
Den Første Institutbygning
Naturhistorisk Museum
Kollegium 4
Hovedbygningen
Kollegium 7 med eforbolig
Tandlægeskolen
Bogtårnet
Stakladen
Institut for Matematik.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
- I Aarhus Universitet ser man, hvad en langsigtet, arkitektonisk planlægning betyder for både bygninger, bydel og by, siger Merete Lind Mikkelsen, der er enhedschef for Slots- og Kulturstyrelsen, i en pressemeddelelse.
Hele planen for universitetsparken vandt en arkitektkonkurrence i 1933, og der er bygget løbende lige siden af samme arkitekt, i en periode på over 70 år.
Kan stadig udvikles
Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at en fredning ikke er ensbetydende med, at der ikke må udvikles på Aarhus Universitet fremover.
De nævner selv Den Hvide Kødby, Københavns Hovedbanegård og Bispebjerg Hospital som andre eksempler på fredede bygninger, hvor der stadig udvikles efter behov.
Det skal dog ske med udgangspunkt i stedets særlige kvaliteter.
- Aarhus Universitet skal selvfølgelig kunne udvikle sig som et moderne forsknings- og studiemiljø, selvom der er tale om et helt særligt, arkitektonisk og kulturhistorisk værk, siger Merete Lind Mikkelsen.
Hvad er en fredning?
Der er godt 7000 fredede bygninger fordelt over hele landet. Der er tale om bygninger med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude. Dette er for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til baggrund for fredningen, og de væsentlige træk i deres udtryk.
Siden 2010 har man kunnet frede såkaldt selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med bygninger. Dette er blandt andet sket for Frederiksberg Allé, Tivolis Parterrehave og De Geometriske Haver i Herning.
Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om fredninger, men kan ikke frede uden en positiv indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
