TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
18. mar 2023, kl. 08:36

Nyt lyskryds skal afhjælpe ulovlig kørsel ved smutvej

Problemet med ulovlige U-vendinger i et kryds nær Aarhus Universitetshospital kan snart være fortid, for et nyt lyskryds er på vej, lyder det fra kommunen.

Marienlystvej skal inden længe forbindes med Paludan-Müllers Vej via et nyt lyskryds. I den forbindelse bliver der efter planen igen mulighed for venstresving.
Marienlystvej skal inden længe forbindes med Paludan-Müllers Vej via et nyt lyskryds. I den forbindelse bliver der efter planen igen mulighed for venstresving. Foto: Google Street View
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Som TV2 Østjylland fredag kunne beskrive, er politiet opmærksomme på to trafikkryds ikke langt fra Aarhus Universitetshospital, hvor trafikanterne har det med at se stort på reglerne.

- Vi har skrevet mange sager derude på overtrædelser af fuldt stop og færre sager om U-vendinger, lød det fra Amrik Singh Chadha, politikommissær ved Østjyllands Politi.

Det gælder konkret T-krydset, hvor Marienlystvej møder Paludan-Müllers Vej, og bilisterne ifølge politiet har svært ved at acceptere skiltningen om fuldt stop.

Derudover, og foranlediget af det første kryds, har bilisterne også svært ved at respektere forbuddet mod at foretage U-vendinger i det næste lyskryds.

quote
Det er ikke længe siden, vi har siddet og lavet et overslag på krydset
Trine Buus Karlsen, byrumschef

Oprindeligt kunne man svinge til venstre, når man ville ud fra Marienlystvej, men udvidelsen af Paludan-Müllers Vej til tosporet omkørsel omkring sygehuset betød samtidig anlæg af en midterrabat, der hindrer venstresving, selv om det er den oplagte vej, hvis man vil ud til motorvejen.

Derfor tvinges bilisterne til højre, og det er ikke alle, der derfor kan holde sig fra at se stort på forbuddet mod U-vendinger i førstkommende kryds derefter.

- Det er dybest set et problem, der er opstået, efter Paludan-Müllers Vej er blevet udvidet, konkluderede Amrik Singh Chadha om de mange overtrædelser.

Videoen her er optaget fra et såkaldt dash cam og viser trafikken på en almindelig hverdag i krydset Paludan-Müllers Vej / Herredsvej / Carl Krebs Vej i det nordvestlige Aarhus.

Lyskryds på vej

Snart behøver bilisterne dog ikke længere ty til lovløshed, for Aarhus Kommune har planer om at etablere et lyskryds ved Marienlystvej – med mulighed for venstresving ad Paludan-Mullers Vej.

- Man lavede det jo sådan i sin tid som en del af projektet med Paludan-Müllers Vej, og så er det planen, at der skal etableres et decideret lyskryds på sigt, siger byrumschef Trine Buus Karlsen fra Teknik og Miljø.

Hun kan ikke sætte en dato på endnu.

- Men det er ikke længe siden, vi har siddet og lavet et overslag på krydset. Det er en del af udviklingsplanen for området, siger Trine Buus Karlsen.

Udviklingsområdet mellem Tilst og Aarhus Universitetshospital.
Udviklingsområdet mellem Tilst og Aarhus Universitetshospital. Foto: Aarhus Kommune

Med det henviser hun til udviklingsplanen for naturbydelen Marienlyst fra januar 2022.

Området, der ligger mellem Tilst og Aarhus Universitetshospital er på omkring 184 hektar, hvoraf de 13 hektar er fredskov. I planen er et vejkryds i det pågældende kryds omtalt.

Omdannes til byvej

Fra udviklingsområdet spiller Marienlystvej allerede nu en central rolle som adgangsvej østfra, og når bydelen vokser, skal vejen også fungere som primær adgangsvej til den østlige del af bydelen i udkanten af Aarhus.

- Vi ved jo godt, at det er en vej, der bliver brugt meget som smutvej.

Foruden et lyskryds skal Marienlystvej også rettes ud, så mødet med Paludan-Müllers Vej bliver mere regulært for trafikanterne, bekræfter byrumschefen.

Den nye bydel skal desuden aflastes af en ny omfartsvej, der skal skære gennem byen fra Viborgvej til Djurslandsmotorvejen.

Bredskiftevej skal opgraderes og forlænges, fremgår det af udviklingsplanen for området.
Bredskiftevej skal opgraderes og forlænges, fremgår det af udviklingsplanen for området. Foto: Aarhus Kommune

Den ambition luftede daværende rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) i sommeren 2019, og omfartsvejen er også skrevet ind i den omtalte udviklingsplan som den nye bydels centrale trafikåre. 

Der er efter planen tale om en forlængelse og udvidelse af den eksisterende Bredskiftevej.

Marienlystvej skal desuden ifølge udviklingsplanen omdannes til byvej, hvilket betyder at den spærres for en del udadgående biltrafik, som i stedet skal benytte en senere etableret ny vej længere nordpå mellem Bredskiftevej og Paludan-Müllers Vej.

facebook twitter mail

Læs også

  • def_thumb,50_percent

    En, to, tre, fire spøgelsesbilister i trafikeret kryds

Mest sete

  • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

    Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Rebecca Steffin

    Rebecca må ikke få biologiske børn, selvom hun gerne vil

  • Hjemløse mindsted Christina Strauss

    Hjemløse får mindested: - Jeg har været til over 100 begravelser

  • 200622 Vanvidskørsel dødskrydset

    Vilde tal afslører massive problemer i dødskryds

  • affaldssorteringer

    Overblik: Nye regler om affaldssorteringer på vej

  • kokain aarhus havn

    Hash gemt i en flæskesteg: Smuglere afsløres på stribe trods kreative løsninger

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Børns opråb ændrer ingenting: De skal sige farvel til Allan og dyrene

  • Min Købmand Laurbjerg studerende elregning

    Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Lort på bil i Galten

    Frustrerede beboere: Hvem smører lort ud over vores biler?

  • Blotter i Tilst 230323

    Sigtet for at blotte sig for tre teenagepiger

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Thomas Thomasberg

    Randerstræner rykker til Midtjylland

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • kokain

    Ni års fængsel og udvisning for narkosalg

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok