Ny terrasse til hjemløse og udsatte indviet i Aarhus
Kirkens Korshær har indviet nyt opholdssted i Aarhus
De hjemløse og udsatte har fået et nyt opholdssted i det centrale Aarhus ved Nørre Alle, der blandt andet skal være med til at dæmme op for de konflikter, der har været i området omkring Klostertorv. Det nye areal er en tagterrasse ved Kirkens Korshær, og den blev indviet i fredag.
- Det er godt, at vi har et sted, hvor vi kan opholde os uden at genere andre, siger Susanne Pedersen, der er hjemløs, om terrassen, der blandt andet kan bruges, når Kirkens Korshær har lukket.
Fra direktør til præst: Det har været ligesom Klods Hans
Morten Aagaard, der er afgående leder af Kirkens Korshær i Aarhus, mener, at der skal etableres mange flere lignende ting rundt om i byen.
- Ét sted i byen er ikke nok. Hver eneste lille plads i Aarhus bør have et lille afsnit, hvor mennesker, som er lidt skæve, lidt mærkelige eller lidt på tværs kan få lov til at være, siger han.
I videoen øverst på siden kan du se mere om terrassen og fredagens indvielse.