Michelle bruger op til ti timer om dagen på at redde dyr
Michelle Braganza har kastet sig ind i kampen for at redde nødstedte dyr.
Hun er hoppet i Aarhus Å, i havnen og har revet sig til blods på torne og buske. Faktisk er der kun ganske få ting, Michelle Braganza ikke vil gøre for at komme et nødstedt dyr til undsætning.
Også selvom det til tider sætter hende selv i en farlig situation.
- I det øjeblik er det eneste, jeg kan tænke på, at der er et dyr, der har brug for hjælp, siger Michelle Braganza.
Arbejdet med dyrene er frivilligt, men hun bruger gerne op mod ti timer om dagen på det.
Her har hun oplevet lidt af hvert i løbet af de seneste seks år, men hun husker særligt sagen om en skovhornugle.
Smurt ind i fedt
Til daglig arbejder Michelle Braganza som konditor, men har været frivillig i Dyrenes Beskyttelse siden 2018. Og som hun selv siger, kan hun ikke få nok.
Derfor tøvede hun heller ikke, da der kom en skovhornugle ind, der var indsmurt i fedt. Den skulle bare have et bad, mente Michelle Braganza.
- Jeg tog nogle handsker på, og så stod jeg ellers bare og skrubbede den for at få det her fedt af. Jeg var nødt til at gøre det to gange, siger hun.
Efter den grundige vask blev uglen blæst igennem med en hårtørrer, mens den sad tålmodigt og stirrede med sine gule øjne.
Det er også en af grundene til, at Michelle også går under navnet Doktor Dolittle - opkaldt efter filmkarakteren af samme navn, der kan kommunikere med dyr.
To blev til ti
Selvom de fleste dyr bliver afleveret på internatet eller sat ud i naturen igen, så er nogle af dem også flyttet ind i villaen i Aarhus. Oprindeligt var aftalen med hendes kæreste to undulater, men pludselig var de blevet til ti, en parakit og en kat.
Derudover rummer haven små huse og reder i alle afskygninger, der vidner om de mange dyr, der hvert år kommer i midlertidig pleje hos Michelle Braganza.
Heldigvis har hun en tålmodig familie, fortæller hun.
- Det er ikke så tit de ser mig i højtiderne, for hvis jeg ikke er på arbejde som konditor, så er jeg ude at redde dyr eller ude i haven. De kan godt forstå, hvorfor jeg gør det. De har ikke samme interesse, som jeg har, men de ved også godt, at det gør mig glad, siger Michelle.
Det er blevet til hundredevis af dyr, hun har fået fri, passet og plejet. Men faktisk er ikke kun Michelle Braganza, der hjælper dem. Dyrene hjælper også hende.
Som tilflytter fra London har hun til tider følt sig ensom i Danmark.
Men arbejdet i Dyrenes Beskyttelse gør, at hun hver dag møder og taler med andre mennesker.
Flere end nogensinde
Der er da også brug for folk som Michelle Braganza mere end nogensinde. Sidste år fik Dyrenes Beskyttelses vagtcentral rekordmange henvendelser. I alt blev der rykket ud mere end 27.000 gange.
Deres beredskab består af dyrereddere, skytter og schweisshundeførere, som er parate til at hjælpe alle slags dyr. En stor del af sagerne gælder hjorte og katte, men også pindsvin og duer fylder i statistikkerne.
Med foråret og solen kommer der desværre også en stigning i antallet af sager, og Michelle Braganza forventer op til ti om dagen, fortæller hun. Det afskrækker hende dog ikke.
- Jeg bliver ved så længe, jeg kan. Jeg er så glad for det her job, og jeg har ikke tænk på at stoppe på nogen som helst måde. Når jeg er syg, er det eneste, jeg kan tænke på, at jeg skal blive rask, så jeg kan hjælpe dyrene. Jeg får så meget glæde ud af det, siger hun.
Dyrenes Vagtcentral kan kontakte på telefonnummer 1812.
Se hele indslaget om Michelle Braganza her: