TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
16. apr 2022, kl. 14:03
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Leverer dronningens fødselsdags-fisk: Historisk fiskehandel bliver kongelig hofleverandør

Clausens Fiskehandel har leveret fisk til kongehuset i 30 år og får nu lov til at anvende prædikatet Kongelig Hofleverandør. Der er også Clausens på bordet på Marselisborg Slot i dag.

Clausens Fiskehandel på Aarhus Havn må nu pryde sit logo med Kongelig Hofleverandør.
Clausens Fiskehandel på Aarhus Havn må nu pryde sit logo med Kongelig Hofleverandør. Foto: Google Street View
  • IBSO
    Iben Sørensen
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Jakob Clausen måtte knibe en tåre sammen med sin far i onsdags. Men det var af glæde. 

Her fik de nemlig besked om, at Clausens Fiskehandel i Aarhus fremover må bryste sig med prædikatet Kongelig Hofleverandør.

Jakob Clausen er direktør og femte generation i forretningen, som har eksisteret siden 1888 og leveret fisk til de kongelige i cirka 30 år.

- I onsdag stod jeg lige og fik en smøg og kiggede op på stjernerne og tænkte på de tidligere generationer. For vores familie og mig og min far betyder det alverden. Det kan man ikke sætte ord på, hvad det gør for en, siger direktøren.

Far og søn, Søren og Jakob Clausen, kneb begge en tåre, da de fik den kongelige titel. (Arkivfoto)
Far og søn, Søren og Jakob Clausen, kneb begge en tåre, da de fik den kongelige titel. (Arkivfoto)

- Jeg er meget stolt over det, jeg laver i dagligdagen, men det her havde vi aldrig drømt om, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Clausens fisk på dronningens fødselsdagsbord

Forretningen har så sent som i dag leveret tre slags fisk til det kongelige fejringsbord af dronningen, blandt andet lange og sandart.

Og kongehuset må siges at være glad for fisk.

- Min far har haft fornøjelsen af at betjene både Frederik og Henrik. Frederik købte fiskefrikadeller til frokost, da han boede i Aarhus, fortæller Jakob Clausen. 

quote
Man kan få mærker hele tiden, men det her fortæller at vores historie er bygget om omkring generationer, der fra arv til arv til har haft fokus på kvalitet og håndværk.
Jakob Clausen, direktør

I dag er det dog som regel slottets køkken, der besøger forretningen og ikke de kongelige selv, de har ikke været der i nogle år, forklarer Jakob Clausen. 

- Det er ikke fordi, de er specielt prætentiøse i deres valg af fisk, det kan være alt fra torskefilet til fiskefrikadeller. Det er ikke hummer hver gang, siger Jakob Clausen.

Læs også:
Russisk skib forlader Horsens inden sanktioner

Prædikat med respekt

Ifølge direktøren er det kongelige prædikat et, som kommer med en vis portion respekt og ydmyghed. 

- Det er et prædikat, der følger et ansvar med. Så vi skal heller ikke plastre det til. Nu skal de godkende brevpapir. Det er jo noget andet end et logo. Her er vores navn essensen, forklarer direktøren.

Og netop dette mærke med kongekronen kan noget helt specielt.

- Man kan få mærker hele tiden, men det her fortæller at vores historie er bygget om omkring generationer, der fra arv til arv til har haft fokus på kvalitet og håndværk. 

Fiskehandler Aarhus Havn
Læs også:
Jakob raser over overvågning på kuttere: Nu sætter han ministeren stævne

- Nu har jeg drevet forretningen i fem år, og min største motivation har været, at min far skal være tryg og glad ved det. Og for min far og de tidligere generationer betyder det alverden, siger en rørt Jakob Clausen. 

Kongehuset udnævner hvert år på dronningens fødselsdag nye kongelige hofleverandører. I år fik også Kalu A/S og Grossistvirksomheden Økotaste prædikatet. Hofleverandørerne er bredt repræsenteret fra håndværk, blomster, biler, pelse, vine til sanitet. Der er i dag 103 danske og 5 udenlandske prædikatholdere.

facebook twitter mail

Mest sete

  • falske profiler samsø

    Svindlermysterie på lille ø fortsætter

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Smarte studerende fik købmands elregning til at rasle ned

  • Hjælp! Hvor er mine penge?
    Bjarne Frost Jensen

    I december fik Bjarne en regning, der væltede det hele

  • Slagter Kruse

    133 år gammel slagter lukker: Var prins Henriks favorit

  • Dronningborghallen lukket

    Derfor blev sportshal lukket øjeblikkeligt

  • Kloge børn

    Ny skole for superkloge børn

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • retten i Aarhus

    Brutal vold mod kone: 38-årig udvist for voldtægt, psykisk og fysisk vold

  • AUH

    Regionen skal stå skoleret efter kræftskandale

  • håndjern

    Landets største sexshop taber pusten

  • pædagog

    Pænt nej tak: Kommunalt ansatte får ikke lov at beholde bededag

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kirsten andersen

    Kirstens tatovering vækker debat: Overlæge mener, raske kan risikere at dø

  • Støvsuger

    Slut med støvsugning: Kommunens løsning forarger

  • Anne Black

    Gigant skal betale millionerstatning til keramiker

  • Skægkærskole

    Investerer massivt: Alle bygninger skal være fri for gas

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok