Lækkert tilbud: Gratis Ben & Jerry's i Aarhus
Tirsdag mellem kl. 15-19 er der gratis is i butikken på Store Torv
12. apr 2016, kl. 12:50
Mere end 30 dage gammel
Er du til gratis Ben & Jerry's is, så er det i dag, du har muligheden. Der er officiel "Free Cone Day", og derfor kan alle interesserede få en isvaffel med to kugler i udvalgte Ben & Jerry's butikker.
I Aarhus er det på Store Torv mellem kl. 15-19, at isene bliver delt ud. Og ifølge isproducentens hjemmeside, er der ingen begrænsninger på, hvor mange is du må få. Du skal bare om bag i køen igen.
- Vi tæller ikke. Seriøst, kom bare igen, lyder det på hjemmesiden.
Men folk skal nok forvente, at køen til sådan et tilbud vil være lang. Men hvis det intet betyder for dig, så er muligheden for gratis is der altså fra kl. 15.