Kvinde anholdt for bombetrussel mod forsorgshjem
En 37-årig kvinde fra Silkeborg er blevet anholdt og sigtet for at indgive den bombetrussel, Forsorgshjem Østervang modtog søndag formiddag.
Samtlige beboere på Forsorgshjem Østervang blev søndag evakueret, efter stedet om formiddagen modtog en bombetrussel over telefon.
Nu er en 37-årig kvinde fra Silkeborg anholdt og sigtet en for at indgive bombetruslen. Det oplyser Østjyllands Politi.
Læs også
- Vi finder frem til kvinden i løbet af dagen, og så aftaler vi med hende, at hun selv kommer ind på politigården i Aarhus, hvor hun bliver anmeldt og sigtet, siger kommunikationsrådgiver for Østjyllands Politi, Janni Lundager, til TV2 ØSTJYLLAND.
Efterfølgende blev det vurderet, at der ikke var grundlag for at fremstille den 37-årige i grundlovsforhør.
- Hun har nægtet kendskab til at indtelefonere en bombetrussel, så nu skal vi have efterforsket sagen yderligere og se, hvilket grundlag der er for atrejse tiltale, sigerJanni Lundager.
Læs også
Østjyllands Politi gennemsøgte forsorgshjemmet med sprængstofhunde – eller bombehunde – og først omkring klokken 17 søndag gav politiet grønt lys til, at hjemmets beboere kunne returnere.
Det var forstander på forsorgshjemmet, Jakob May, der kunne oplyse TV2 ØSTJYLLAND om bombetruslen.
- Man er i gang med at gennemsøge huset for en bombe, fordi der er indgivet en bombetrussel. Det er en helt unormal situation, men det bliver håndteret meget professionelt, sagde han søndag eftermiddag til TV2 ØSTJYLLAND.
Østjyllands Politi gennemsøgte forsorgshjemmet med sprængstofhunde – eller bombehunde – og først omkring klokken 17 søndag gav politiet grønt lys til, at hjemmets beboere kunne returnere.