TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
18. dec 2022, kl. 10:51
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Heftig landsbykrig trækker ud: Halvandet år i uvished

Afgørelsen i en halvandet år gammel - og meget betændt - konflikt om en sti i Solbjerg syd for Aarhus er blevet udskudt til februar næste år.

Pensionist og beboerformand Robert Nielsen og murermester Allan Lauridsen er begge naboer til en omstridte sti.
Pensionist og beboerformand Robert Nielsen og murermester Allan Lauridsen er begge naboer til en omstridte sti. Foto: Anette Solgaard
  • ANSO
    Anette Solgaard
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

En sti fra Solbjerg Hedevej til Tisetvej, der forbinder det nordlige Solbjerg med et naturskønt skovområdet er omdrejningspunktet for en heftig konflikt, der har stået på siden sommeren 2021. 

Alligevel oplyser Miljø- og Fødevareklagenævnet, der skal træffe afgørelse i sagen, at der ikke er udsigt til en afgørelse før februar 2023. Til den tid har de offentlige myndigheder brugt over halvandet år på at løse striden. 

Nogle har malet på skiltet opsat ved stien, så der i stedet for 'Privat grund' står 'Fri grund'.
Nogle har malet på skiltet opsat ved stien, så der i stedet for 'Privat grund' står 'Fri grund'. Foto: TV2 Østjylland

'Krigen', som konflikten bliver kaldt af lokale, handler om retten til en over hundrede år gammel sti, som de lokale mener, offentligheden har ret til at benytte, om som grundejeren, den 81-årig erhvervsmand Per Lauritsen, mener er privat. 

Stien er derfor blevet afspærret med en over to meter høj bunke fældede træstammer og grene, der er blevet stablet ovenpå hinanden, kæder med hængelåse, adgang forbud-skilte, opfræsning af rabatter og skel og og ikke mindst store jernhegn rundt om ejendommen. 

Hegnet er blevet sat op rundt om grundejer Per Lauridsens ejendom.
Hegnet er blevet sat op rundt om grundejer Per Lauridsens ejendom. Foto: Privatfoto

Vrede lokale borgere

Der er store følelser på spil blandt de lokale solbjergensere, der gennem mange år har brugt stien til en travetur med hunden eller en cykeludflugt i skoven. 

- Det lyder selvfølgelig ikke så pænt at sige, men det her er eskaleret til en krig. Det er ren og skær chikane, det der foregår, siger Allan Lauridsen, der indtil afspærringen har brugt stien til at køre på scooter ind til Solbjerg siden 1997. 

Murer Allan Lauridsen kan ikke længere køre på scooter på stien, efter den er blevet spærret af.
Murer Allan Lauridsen kan ikke længere køre på scooter på stien, efter den er blevet spærret af. Foto: Anette Solgaard

- Det krænker min retsfølelse. Stien er en flere hundrede år gammel kongelig postrute, og det er helt tåbeligt, at så mange mennesker bliver generet på den måde, bare fordi en enkelt mand føler, han er hævet og resten af samfundet og bare gør, hvad der passer ham. Det er en skandale, siger Allan Lauridsen. 

Også Robert Nielsen, pensionist og beboerformand i boligforeningen Pilevangen i det nordlige Solbjerg, er påvirket af balladen. 

- Jeg vil ikke sige, at konflikten er det allerførste, jeg tænker på, når jeg slår øjnene op om morgenen, men det er derhenad. Det fylder rigtig meget herhjemme, det må jeg sige, fortæller Robert Nielsen. 

Pensionist og beboerformand Robert Nielsen bruger stien til at lufte sin hund.
Pensionist og beboerformand Robert Nielsen bruger stien til at lufte sin hund. Foto: Anette Solgaard

Den 81-årige erhvervsmand Per Lauritsen, der ejer grunden, som stien krydser - og som de lokales vrede er rettet imod - er ikke vendt tilbage til TV2 ØSTJYLLANDS henvendelser. Men i et skriftligt svar har han tidligere skrevet følgende: 

- 'Da vi købte ejendommen, undersøgte vi, om der var offentlig adgang til vor matrikel. Det er der ikke. Da vi kontaktede Aarhus Kommune bekræftede de, at der ikke er registreret nogen sti, og ’at ingen har ret til at færdes over privat grund, hverken med hjemmel i Privatvejsloven eller i Naturbeskyttelsesloven,’ som de skriver til os. Herefter afspærrer vi matriklen.

Robert Nielsen og Allan Lauritsen står her foran deres elskede sti, som her er spærret af med træstammer og grene.
Robert Nielsen og Allan Lauritsen står her foran deres elskede sti, som her er spærret af med træstammer og grene. Foto: Anette Solgaard

Aarhus Kommune vurderer, at afspærring skal fjernes

Konflikten endte i første omgang på Aarhus Kommunes bord, efter Danmarks Naturfredningsforening havde klaget over afspærringen. 16. august besøgte kommunen Solbjerg og vurderede senere, at afspærringen var i strid med Naturbeskyttelseslovens adgangsregler. 

Den 15. oktober fik grundejeren påbud om at få fjernet afspærringen, men Per Lauridsen påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er den øverste instans på området, den 28. oktober. Og siden da er der ikke sket noget i sagen. Udover at nævnets forventning om, hvornår sagen kan være færdigbehandlet er blevet udsat til februar 2023. 

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal tage så lang tid at få kigget på den sti. Jeg fatter det simpelthen ikke. Det er ikke i orden. Det er virkelig noget, der bliver talt om her i Solbjerg, og vi er mange, der er meget utålmodige efterhånden, siger Allan Lauritsen om den lange sagsbehandlingstid. 

Lokale borgere har været i arkiver for at finde gamle kort over området, hvor den pågældende sti er påtegnet.
Lokale borgere har været i arkiver for at finde gamle kort over området, hvor den pågældende sti er påtegnet. Foto: Privatfoto

Afgørelse klar til februar 2023

Teamchef i Team Natur i Miljø- og Fødevareklagenævnet Klaus Meinby Lund fortæller, at nævnet gør alt, hvad det kan, for at få færdigbehandlet sagen. 

- Vi er i gang med at belyse og sagsbehandle sagen, og så skal den for vores stedfortrædende formand. Vi kigger både på Naturbeskyttelsesloven, på generel praksis og konkrete omstændigheder og giver både klager og kommune mulighed for at komme med bemærkninger, siger han. 

I havde egentlig meldt ud, at I ville være klar med en afgørelse i juli. Hvorfor har I udskudt afgørelsen med hele otte måneder? 

- Det er rigtigt, at otte måneder er meget at udskyde med, og det er selvfølgelig irriterende, at vi har været nødt til at udsætte sagen. Vi gør, hvad vi kan, men vi har mange sager, og nogle gange kan vi ikke gøre det så hurtigt, som vi gerne vil, siger teamchef Klaus Meinby Lund. 

Hvorfor skal borgere vente så lang tid på en afgørelse?

- Jeg kan sagtens forstå, det er svært for borgerne. Denne sag er selvfølgelig vigtig for dem. Vores gennemsnitlige sagsbehandlingstid er seks måneder, så det er ærgerligt, det i dette tilfælde tager lidt længere tid, men det veksler fra sag til sag. 

Hvor sikker er du på, at I er klar med en afgørelse til februar? 

- Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger. Med forbehold for at der kan komme noget nyt i sagen, regner vi med, at tidsplanen er realistisk og kommer til at holde stik. 

  • Clock

    Konflikt om sti i Solbjerg

    Stien fra Solbjerg Hedevej til Tiset Hedevej er blevet spærret med store træstammer, metalhegn og kædelås.

    • Danmarks Naturfredningsforening henvendte sig til Aarhus Kommune, Natur og Miljø i slutningen af august 2021 med undren over en afspærring af en markvej beliggende ved Solbjerg Hedevej; matr.nr. 16b Solbjerg By, Tiset

    • Den 16. september 2021 foretog Natur og Miljø en besigtigelse af markvejen og vurderede på baggrund heraf, at afspærringen var i strid med Naturbeskyttelseslovens adgangsregler (jf. Naturbeskyttelseslovens § 26)

    • Den 24. september 2021 sender Natur og Miljø et brev til ejer, hvori der varsles et påbud om at fjerne afspærringen

    • Den 15. oktober 2021 giver Natur og Miljø ejer et påbud om at fjerne afspærringen af markvejen

    • Ejer påklagede den 28. oktober 2021 denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet

    • Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 8. juli 2022 oplyst, at sagen forventes at blive færdigbehandlet inden februar 2023

Kilde: Natur og Miljø, Aarhus Kommune

Politiker: - Det er en træls sag

Medlem af Teknisk Udvalg i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet Jesper Kjeldsen har været ude at se afspærringen af stien. 


- Det er en mærkværdig måde at agere på, synes jeg. At sætte hegn op og smide store træstammer. Det er problematisk på den måde obstruere adgangen til den lokale skov, og det ser ud til, at det også er ulovligt, siger han og tilføjer: 

Jesper Kjeldsen (S) håber, afspærringen snart bliver ophævet.
Jesper Kjeldsen (S) håber, afspærringen snart bliver ophævet.

- Det er en træls sag. Og halvandet år i alt er en frustrerende lang sagsbehandlingstid, selvom det desværre er 'the name of the game', siger Jesper Kjeldsen. 

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus, Sebastian Jonshøj, fortæller, at han også håber på en snarlig afgørelse. 

- Det ville være dejligt at få noget afklaring hurtigst muligt. Og når vi har myndigheder, der har vurderet, at der bør være offentlig adgang, så så vi gerne, at det også blev til virkelighed, siger han.

Næste skridt er strafferetligt

Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet giver Aarhus Kommune medhold i påbuddet om at fjerne afspærringen, vil sagen 'uden yderlige varsel overgives til politiet til strafferetlig behandling.'

Det oplyser Natur og Miljø til TV2 ØSTJYLLAND. 

Eneste anden mulighed er at tage sagen videre til domstolene. 


Allerede i foråret var stien i Solbjerg genstand for en ophedet debat om adgangen til naturen. Tv-indslaget er fra marts 2022.
facebook twitter mail

Læs også

  • sti i Solbjerg

    Krig i lokalsamfund er eskaleret: - Vi måtte springe for livet

  • sti i Solbjerg

    Grundejer spærrer naturskøn sti: - Har aldrig oplevet noget lignende

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Musik på Toppen Nicklas Sahl

    Lokal stjerne spillede til havefest - hele familien dansede med

  • Randers pride

    Video: Regnbuefest fyldte gaderne

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Badebro

    Badebro lukkes ved populær sø – er for farlig

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.