Gys og gru: Vil du have halloween-besøg?
Det er ikke alle, der får halloween-besøg i Lystrup
I dag, mandag, er det halloween, men den amerikanske tradition deler vandene, og mange ønsker ikke at tage del i uhyggen. Derfor har beboerne i Lystrup ved Aarhus via Facebook lavet en liste over huse, hvor børnene må ringe på.
- Sidste år gik vi en tur i Lystrup, og de to små gik lystigt op til døren og bankede pænt på, og da der endeligt blev åbnet, blev de næsten blæst baglæns ned ad trappen af en, der blev voldsomt vred, siger Mette Hansen.
Derfor har hun lavet et tilmeldingssystem på Facebook for kvarterets beboere.
Læs også
- Ved at lave sådan et opslag er det fuldstændig gratis for folk at melde ud, at de ikke ønsker at deltage i det. Det giver mig en tryghed som forældre at vide, at mine børn går et sted hen, hvor de er velkomne, siger Mette Hansen.
Listen har børnene med rundt på deres rute, når de skal ud og skræmme beboerne i Lystrup, og på den måde kan de se, hvor de må ringe på, og hvor de ikke må.
- Vi har meldt os på til gerne at ville have besøg. Jeg synes lidt, at halloween er noget amerikaner-halløj, men jeg kan godt se, at det falder mere og til, siger Lene Ankerstjerne.
Du kan se mere om listen i Lystrup i videoen øverst på siden.