- Jeg er 14 år gammel, og min far begik selvmord for et halvt år siden.
- Jeg er 12 år, og jeg er her, fordi min far er død af kræft.
Ordene kommer fra to af børnene i sorggruppen Skyggebørn, der holder til i det centrale Aarhus. Her får børn og unge med kritisk sygdom og død inde på livet nogle at tale med om den altopslugende sorg.
Der har været nogle episoder, der også påvirker en som frivillig
Den kender Jens Toft Eschen alt til, efter han selv mistede sin far som barn. Her syv år efter vil han gerne hjælpe andre børn i samme situation.
- Jeg mistede min egen far som 16-årig, og min søster gik i sorggruppe efterfølgende og var rigtig glad for det. Det her er en måde, hvor jeg kan give noget tilbage, der var der for min familie, da det skete for os, siger Jens Toft Eschen, der er gruppeleder i Skyggebørn.
Bliver berørt af børnenes fortællinger
Selvom Jens Toft Eschen er glad for at kunne hjælpe de unge, kan det også være svært at komme så tæt på deres sorg.
- Der har været nogle episoder, der også påvirker en som frivillig. Jeg tror næsten ikke, man kan undgå det. Alt andet ville ikke være menneskeligt, siger Jens Toft Eschen.
- Det kan være noget, jeg kan genkende, eller at jeg selv har oplevet noget lignende. Og så kan det også være, når man kan se, hvor svært det er for børnene og deres familie. Det berører selvfølgelig en.
Og det er netop Jens Toft Eschen og de andre frivilliges opgave at lytte og spørge ind til de svære ting. De ting, børnene måske ikke kan dele med deres klassekammerater.
- Jeg synes, det hjælper. Det er bare rart at vide, at der er andre, der har det lige som en selv, siger 11-årige Anina Stüke.
Det nikker 13-årige Emilie Søstrøm til.
- Jeg får det bare bedre af det. Min mor siger, at jeg er tre tons lettere følelsesmæssigt, når jeg kommer hjem. Det er lidt et frirum, hvor man føler, at man kan sige, hvad man vil uden at blive grint af, siger hun.
Kan bruges i svære samtaler
Den 23-årige Jens Toft Eschen er i øjeblikket i gang med medicinstudiet. Han håber, at erfaringerne fra sorggruppen kan hjælpe ham i svære samtaler fremover.
Hvordan bliver man frivillig?
Den studerende kommer i hvert fald til at fortsætte som gruppeleder i Skyggebørn, så længe det er muligt, fortæller han.
- Det er et rart sted at være, og det giver mig meget personligt også, siger Jens Toft Eschen.
Der er da også nogle af de unge, der allerede nu ved, at de vil følge hans eksempel.
- Jeg tænker også, at jeg gerne vil være en af de voksne for skyggebørn, når jeg bliver ældre. Jeg vil gerne hjælpe andre, og jeg ved, hvordan det er, siger Anina Stüker.
Se hele indslaget om Jens' arbejde i sorggruppen her:
