Frelsens Hær i Aarhus mangler 200.000 kroner til julehjælp

Knap 700 har søgt om julehjælp i år. 450 får hjælp

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er ikke kun julegaveindkøb, der giver stress.

Hos Frelsens Hær i Aarhus er der heftig aktivitet, da foreningen mangler 200.000 kroner til den julehjælp, de deler ud.

- Vi har fået flere ansøgninger om julehjælp end sidste år. Knap 700 har søgt, men vi har desværre ikke fået så mange penge ind, som vi plejer. Vi har fået 200.000 kroner ind, men vi mangler stadig omkring 200.000 kroner, siger Christoffer Wahl, der er korpsleder hos Frelsens Hær Århus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Frelsens Hær Århus giver julehjælp til 450 ansøgere, og det er ansøgere med mindst rådighedbeløb, der får julehjælp fra Frelsens Hær.

Udover penge modtager Frelsens Hær i Aarhus også sponsorvarer, ligesom skolebørn samler legetøj ind, som selv kan undvære.

- Det er en stor hjælp for os, både det vi får fra skolebørn og private. Det er vi meget glade for, siger Christoffer Wahl.

Hvis man ønsker at støtte Frelsens Hærs julehjælp, så er der mulighed for det søndag 20. december klokken 14.00, hvor Frelsens Hær i Aarhus vil synge og spille musik udenfor Salling - og samtidig samle ind.

Derudover kan man overføre penge via bank eller Mobilepay, og man er også velkommen på Frelsens Hærs kontor.

Se hele indslaget om indsamling til julehjælp i videoen ovenfor. Videoen er lavet af Palle Hansen.

Thomas Bloch Ravn - Museumsdirektør i Den Gamle By

play25 år som museumsdirektør: - Den Gamle By er de umulige projekters museum

Skærmbillede 2021-01-24 kl. 20.49.53

playMaria venter sit første barn - men får ingen fødselsforberedelse

Per Zeidler

Ekspolitiker tiltalt i ny sag om rufferi: Tjener stadig på gangbangs

Collage med antivac

Overlæge svarer på 6 spørgsmål fra corona-skeptikere

def_thumb,50_percent

play Michael Aastrup tager bladet fra munden: Min største fejltagelse i 30 år

Untitled collage

Kan få ny og unik uddannelse i naboby - men det vækker ikke glæde