Franks tropper må ikke træne sammen - men det må modstanderne

Det nye forsamlingsforbud på 10 personer rammer fodboldklubben ASA Fodbold hårdt. Frem mod en vigtig pokalkamp må de nemlig ikke træne hele holdet sammen, men det må modstanderen.

Mandag er det nye forsamlingsforbud på 10 personer trådt i kraft, og det betyder blandt andet, at den voksne ikke-professionelle holdsport bliver ramt.

Særlig hårdt går det ud over fodboldklubben ASA Fodbold fra Aarhus, der den 10. november skal i kamp i pokalturneringen mod B93 fra København.

Selv spiller ASA, Aarhus i Jyllandsserien, og det betyder, at de fremover kun må træne i grupper på 10 personer inklusive træner. Samtidig er alle deres planlagte kampe i Jyllandsserien udsat.

VIDEO: Da serie 5 holdet fra Thorsager Rønde IF søndag spillede mod HEI var det sidste gang i foreløbigt fire uger, at holdet skulle i kamp – eller i hvert fald dem over 21 år. 

Anderledes er det for modstanderen, B93, der til dagligt gør sig i 2.division. Med den placering hører de nemlig under den professionelle sport og må stadig træne og spille kamp, som de plejer. En unfair fordel frem mod den indbyrdes kamp den 10. november, lyder det fra Aarhus-klubbens træner, Frank Enevoldsen.

- Det er jo helt ude af proportioner i forhold til den ånd, pokalturneringen og DBU prøver at sælge turneringen på. Det handler om at fremelske den lille mand, og nu træder man jo nærmest på os, siger Frank Enevoldsen, der endnu ikke har fået drøftet situationen med resten af klubben.

Kampene spilles som planlagt

Da de nye restriktioner blev meldt ud af Mette Frederiksen på et pressemøde fredag d. 23. oktober, håbede Frank Enevoldsen, at man fra DBU og Divisionsforeningens side ville udskyde kampene.

quote Man går jo ikke op i ringen uden at have trænet. Så får man jo bank.

Frank Enevoldsen, træner, ASA, Aarhus

Mandag aften har Divisionsforeningen dog overfor TV2 ØSTJYLLAND bekræftet, at kampene afvikles som planlagt.

- Umiddelbart tænker jeg, vi trækker os fra det her, men det kan vi jo heller ikke uden at få bøder. Vi vil jo gerne bidrage til det. Det er et stort moment for os at være med og være nået så langt, og så skal den afvikles på den her måde, fordi man kommer i klemme i et stort system, lyder den første reaktion fra Frank Enevoldsen.

Fra Divisionsforeningen er forklaringen, at det ikke var en mulighed at udskyde kampene, da COVID-19 allerede har forsinket turneringen to måneder.

- Kampkalenderen er mere presset end nogensinde, og vi risikerer, at turneringen slet ikke kan gennemføres, hvis vi allerede nu begynder at udskyde kampe, forklarer Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen.

Han anerkender dog, at det ikke er optimalt for de små klubber, men forklarer, at de fra Divisionsforeningens side vil forsøge at hjælpe dem bedst muligt. Samtidig glæder direktøren sig over, at man fra Kulturministeriets side overhovedet har givet mulighed for at afvikle kampene.

- Det er utrolig vigtigt for hele fodboldens økosystem, siger Claus Thomsen.

Superliga-holdet Randers FC skal også i kamp den 10. november. Det skal de mod en anden Aarhus-klub, nemlig Aarhus Fremad.
Superliga-holdet Randers FC skal også i kamp den 10. november. Det skal de mod en anden Aarhus-klub, nemlig Aarhus Fremad. Foto: Bo Amstrup - Ritzau Scanpix

Chancerne er minimale

ASA Fodbold er det lavest rangerede hold, der stadig er en del af pokalturneringen. Alligevel følte træner Frank Enevoldsen sig ikke fuldstændig overmatchet mod B93, der ellers spiller to rækker højere end Aarhus-holdet.

Men med udsigten til træningen, hvor truppen på 18 mand fremover skal deles op i to, ser han ikke længere de store muligheder.

- De er fuldstændig flået væk. Vi kan jo ikke træne for fanden – man går jo ikke op i ringen uden at have trænet. Så får man jo bank, lyder det fra en meget skuffet træner.

Divisionsforeningen regner med, at alle resterende hold i pokalturneringen bliver orienteret om situationen i løbet af mandag aften eller tirsdag formiddag.

Skærmbillede 2020-12-04 kl. 14.03.17

Corona-opdatering: 1603 nye smittede med coronavirus

efterlysning_roveri_randers (1)

15-årig overfaldet: Nu efterlyser politiet mistænkt for røveri

Skærmbillede 2020-12-04 kl. 13.01.54

Mette Frederiksen: - Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer

blæst blæsevejr gråvejr

Endnu en gråvejrdag i vente - men det bliver mildere

smartphone telefon mobiltelefon

30-årig anholdt i sag om omfattende svindel mod ældre

Anika kan endelig få sin behandling - verdens dyreste behandling

Målet er nået: Anika kan få verdens dyreste behandling