Efter kaos: AGF skal til Berlin
Lufthavnsstrejke spænder ben for træningslejr
AGFs førstehold har hele dagen igennem været strandet i Hamburg Lufthavn på grund af strejke blandt sikkerhedspersonalet.
Holdet er på vej på træningslejr i Spanien, men nåede ikke sit planlagte fly. Sidst på eftermiddagen blev turen booket om, så holdet i stedet skulle flyve her til aften. Det lykkedes heller ikke, fordi holdet ikke kunne nå gennem sikkerhedskontrollen.
Se også: AGF-spillere fanget i lufthavn
Her til aften ser det nu ud til, at spillere, trænere og andre medarbejdere fra AGF endelig kan fortsætte deres rejse. Det bliver dog ikke fra lufthavnen i Hamburg.
For at kunne nå frem til den planlagte træningslejr i La Manga i Spanien, skal holdet i stedet køre med bus til Berlin. Her skal de overnatte indtil i morgen, hvor turen går videre med fly til Madrid og derfra videre til La Manga.
Lige siden i morges har man kunne følge holdets noget omtumlede tur på Twitter og Instagram. Klokken 20.45 her til aften kom der denne opdatering:
NeXT stop BERLIN #AGF #træningslejr2015
A photo posted by AGF (@agffodbold) on Feb 9, 2015 at 11:45am PST