Efter drab på Retspsykiatrisk Afdeling: - Det skal ikke undre nogen overhovedet
Det kan ikke undre nogen, at en 46-årig patient på Retspsykiatrisk Afdeling kunne få en kniv med ind, som han brugte til at dræbe en medpatient. Det siger flere nu til TV2 Østjylland ovenpå den voldsomme episode.
Det brutale drab på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus har rystet både samfundet og offerets familie.
Tirsdag den 26. marts var en 46-årig patient på uledsaget udgang, hvor han købte en kokkekniv som han, tilbage på afdelingen, brugte til at stikke og dræbe en 41-årig medpatient.
Flere personer, der har en professionel tilknytning til Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, fortæller nu til TV2 Østjylland, at de ikke er overraskede over, at det kunne ske.
- Vi hører udtalelser om, at man ikke forstår, en kniv kan komme ind på afdelingen. Men hvis man ser på vores måde at arbejde på, så skal man ikke undre sig, siger medarbejderen Hans, der arbejder i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Medarbejderen er anonym af hensyn til vedkommendes stilling på hospitalet. Hans navn i artiklen er derfor opdigtet. Redaktionen kender til vedkommendes rigtige identitet.
'Skal ikke undre nogen'
Hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, har tidligere forklaret, at det lykkedes den 46-årige patient at få en kniv med ind på afdelingen, da personalet ifølge psykiatriloven ikke må kropsvisitere alle patienter.
- Vi har ikke mulighed for at kropsvisitere alle patienter, da lovgivningen kræver, at det udelukkende må ske på grundlag af mistanke om f.eks. narko eller våben, udtalte hun i et skriftligt svar.
Det er den lovgivning, der ifølge medarbejderen skaber et mere utrygt og usikkert arbejdsmiljø på afdelingerne.
- Vi spørger selvfølgelig altid patienterne, om de har noget, de ikke må have, efter udgang. Men hvis de ikke vil sige noget eller aflevere noget, så har vi overhovedet ingen chance for at vide, om de har noget, siger medarbejderen, Hans, og tilføjer:
- Derfor skal det overhovedet ikke undre noget som helst menneske, at sådan noget her kan ske. Det er under al kritik, og det er en dårlig sikkerhed.
Politibetjent ser manglende sikkerhed
TV2 Østjylland har også talt med en politibetjent, der som en del af sit arbejde blandt andet kommer på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Vedkommende vil af hensyn til sin stilling i politiet gerne være anonym. I denne artikel kalder vi betjenten Mads. TV2 Østjylland kender vedkommendes rigtige identitet.
Derfor bruger TV2 Østjylland anonyme kilder
I denne artikel har TV2 Østjylland valgt at anonymisere to kilder.
Begge kilder kan af hensyn til deres stilling ikke stå frem med navn.
Vi mener, det er vigtigt at fortælle, hvordan sikkerhedsniveauet på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien opleves af mennesker, der kommer der i professionelt øjemed.
Derfor har vi valgt at bringe deres udsagn anonymt. TV2 Østjylland kender dog deres rigtige identitet og har set dokumentation for, at de er dem, de udgiver sig for at være.
Han har flere gange observeret patienter, der har været på udgang og derefter kan gå ind på afdelingen uden at blive visiteret.
Politiet kan være på afdelinger på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, når der eksempelvis er sket hændelser med vold, når patienter skal fragtes til og fra retten i forbindelse med retssager, eller når patienter skal bringes til afdelingen efter dom.
- Mange gange når vi kommer ud til noget, fortæller de jo, at det er stemmer i deres hoved, der har fået dem til det. Hvis de så ikke har mulighed for at gøre det, fordi vi har taget remedierne fra dem, så er det for alles bedste, siger Mads om den, ifølge ham, manglende sikkerhedsforanstaltning.
Han fortæller, at han, som en der arbejder professionelt med sikkerhed i samfundet, undrer sig over manglen på samme på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus.
Ikke overrasket over drab
Ifølge Mads, har han flere gange har oplevet, at medarbejderne på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien beder om hjælp, når politiet ankommer.
- Vi bliver indimellem spurgt, om vi vil visitere, fordi medarbejderne ikke selv må. Vi hører også, at medarbejderne er trætte af det, for de må ikke gøre særlig meget sikkerhedsmæssigt. Jeg forstår ikke, man kan have nogen i sin varetægt, uden man må se dem i lommerne.
Derfor er han heller ikke overrasket, efter de ting, han har observeret, over, at der kunne smugles en kniv ind på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus, som endte med, at en indsat begik et drab.
- Det er let at sige, at man have set den komme, men det undrer mig ikke. Det kan jo umuligt undre nogen, at de kan få fat i en kniv, når patienter kan gå på uledsaget udgang, købe ting og så gå direkte ind igen, så må det forventes, siger han.
Kender du noget til sagen?
Kender du noget til sagen, eller har du oplevelser med sikkerheden på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien? Så vil TV2 Østjylland gerne høre fra dig. Send en mail direkte til vores reporter på kakr@tv2oj.dk eller skriv til redaktionen her:
Loven skal laves om
Flere foreninger bakker op om, at medarbejderne skal have ret til at kropsvisitere på Retspsykiatrisk Afdeling, efter patienterne har været på uledsaget udgang.
Ved Dansk Psykiatrisk Selskab, der har til formål at fremme dansk psykiatri og forskning inden for området, mener man, at muligheden for at kropsvisitere på retspsykiatriske afdelinger vil højne sikkerheden og skabe bedre arbejdsvilkår.
- Efter uledsaget udgang må man kun visitere på begrundet mistanke. Den praksis, synes vi, skal laves om. Vi går ind for, at patienterne bliver informeret om, at når de kommer tilbage fra uledsaget udgang, så skal de visiteres for både patienternes og personalets skyld, siger Mette Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab, og tilføjer:
- Så må man prøve at gøre det så lidt dramatisk som muligt. Jeg tror, det vil øge sikkerheden, og hvis det bliver introduceret på en god måde, tror jeg både patienter og personale vil være tilfredse med det.
Loven om, at man ikke må kropsvisitere uden begrundet mistanke, har tidligere været begrundet med, at det kan være stigmatiserende for patienterne og skabe en distance mellem patient og medarbejder.
Men det mener Merete Nordetoft ikke behøver at være et problem.
- Jeg tænker sagtens, man kan afdramatisere det. Vi bliver heller ikke fornærmet i lufthavnen, når vores ting bliver undersøgt. Det er ikke, fordi vi tænker, hver enkelt person er terrorist, men det er lavet for os alle sammen for at fange den ene terrorist, der er, siger hun.
Dilemmafyldt
FOA Århus, der er fagforening for blandt andet SOSU-medarbejdere, som også er tilknyttet psykiatrien, mener også, der skal en lovændring til.
- Patienter på retspsykiatrisk afdeling bør rutinemæssigt visiteres, når de har været på uledsaget udgang. Ellers er det svært at se, hvordan ledelsen skal kunne tilrettelægge arbejdet, så det det er sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, når man tager i betragtning, at personalet arbejder med retspsykiatriske patienter. Og det SKAL ledelsen – ifølge arbejdsmiljøloven. Så hvis love og regler forhindrer rutinemæssig visitation, så må de laves om, siger formand for FOA Århus, Mette Fuglsig Schjødt.
Onsdag fortalte hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, at man på baggrund af drabet vil indføre kropsscannere på alle sengeafsnit i Retspsykiatrien.
Kropsscannerne skal kunne scanne patienterne for, om de har noget med ind på afdelingen, de ikke må.
Hvorvidt loven burde laves om, så medarbejderne også må kropsvisitere efter uledsaget udgang, er hospitalsdirektøren dog i tvivl om.
- Jeg synes, det er dilemmafyldt. Vores take fra ledelsens side er, at vi gerne vil have høj sikkerhed for både patienter og medarbejdere, og vi vil også sikre i psykiatrien, at vi ikke stigmatiserer patienter. Det er de balancer, vi er super opmærksomme på, siger hun til TV2 Østjylland.
'Under al kritik'
Det er Folketinget, der skal ændre lovgivningen, hvis man vil give medarbejderne ret til at kropsvisitere patienter rutinemæssigt.
Den vej mener Camilla Fabricius (S), der er socialordfører og medlem af sundhedsudvalget, dog ikke er rigtig.
- Jeg tror, man skal være rigtig opmærksom på, hvordan man også nedtrapper konflikter. Hvis man som patient i forvejen er utryg, og man så skal kropsvisiteret af nogen, man skal i behandling ved efter, det, tror jeg ikke, er hensigtsmæssigt. Jeg tror, metaldetektoren er mere nedtrappende, siger hun.
Regeringen mener i stedet, at der skal bruges metaldetektorer på afdelingen til at afsløre, om patienterne bringer noget med ind.
- Jeg er bekymret, når det bliver farligt at være medarbejder eller medindlagt i psykiatrien. I en situation som den her, er vi nødt til at komme med ekstra værktøjer i kassen for at bevare trygheden for både personalet og medpatienter.
Hvorfor gør I det ikke muligt at kropsvisitere patienter, der har været på udgang, når flere peger på, det er en del af problemet?
- Hvis det her ikke er nok, så må vi tage det op til overvejelse igen. Jeg synes, vi skal bruge personaleressourcerne på patientbehandling i stedet for at kropsvisitere, siger Camilla Fabricius.
Det er medarbejderen Hans på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien dog ikke enig i.
- Jeg håber, psykiatriloven bliver lavet om, for det går ikke. Vores sikkerhed er under al kritik. Patienterne har næsten alle rettigheder, mens vi som personale næsten ingen rettigheder har, siger medarbejderen, der frygter, at det en dag også vil gå ud over nogen, der blot passer deres arbejde:
- Det er kun gået ud over patienter indtil nu, men det kunne også være medarbejdere, det gik ud over. Hvis en patient ser sig sur på en medarbejder, kan der ske hvad som helst.
TV2 Østjylland har søgt aktindsigt i antallet af utilsigtede hændelser med vold mod personalet eller vold mod patienter på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.