Domkirken er åben igen
Fin og ren efter røgskade
Aarhus Domkirke er atter åben for kirkegængere, efter den mandag måtte spærres af på grund af røg fra en brand.
- Vi åbnede kirken op onsdag, hvor vi havde arrangementer og 300-400 gæster i kirken, siger Poul Henning Bartholin, der er domprovst i Aarhus Domkirke.
Og dermed er kirken klar til at tage imod de mange kirkegængere, der i julen lægger vejen forbi.
- Alle gæsterne i går (onsdag, red.) kunne dufte, at der var helt fint og rent i kirken, så alt er, som det skal være, siger Poul Henning Bartholin.
Røgen opstod, da der gik ild i en støvsuger i forbindelse med fjernelse af asbestholdigt materiale fra domkirkens gamle bygning i Skolegade. Røgen bredte sig til domkirken via en varmekanal under jorden.
Ingen personer kom til skade ved branden.