Den vilde natur skal indtage kirkegården
Væk med de veltrimmede græsplæner
Aarhus Kommune har i bogstavelig forstand vilde planer for Nordre Kirkegård nær bydelen Trøjborg.
I løbet af de kommende 30 år skal kirkegården efter planen forvandles, så der bliver færre velplejede græsplæner og trimmede buske
Til gengæld skal den vilde natur have lov til at få friere spil.
- I takt med at byen bliver større, skal vi også sørge for, at vi skaber grønne åndehuller, hvor borgerne kan nyde roen og naturen. Kirkegårde er et følsomt emne for mange, og jeg håber, at vi gennem dialog med aarhusianerne kan finde frem til, hvad denne skovkirkegård skal rumme, siger rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) i en pressemeddelelse.
Elvin begraver dyrene i skoven
Bedemænd, trossamfund og naboerne til Nordre Kirkegård har allerede givet deres ønsker til, hvordan den kommende skovkirkegård skal se ud.
På baggrund af deres input er en overordnet skitse for projektet nu klar. I den kommende tid indsamler kommunen desuden reaktioner og kommentarer fra andre aarhusianere.
Ifølge Aarhus Kommune tager det tid at skabe vild natur. Derfor strækker projektet sig over de kommende 30 år.
Omdannelsen til skovkirkegård begynder allerede i år.