- Bør elske blockbusters
Museumsdirektør svarer på kritik
Om mindre end to uger åbner den om diskuterede udstilling "Pas De Deux Royal" på kunstmuseet ARoS.
Udstillingen rummer 150 værker, som er lavet af dronningen og prinsgemalen. Og udstillingen har allerede været genstand for kritik.
Rektor på Århus Kunstakademi Esben Kullberg mener, at ARoS satser for meget på publikumssucceser og såkaldte blockbustere, der går ud på at sælge mange billetter, frem for den mere eksperimenterende kunst.
- Jeg synes, at ARoS' loyalitet i nogen grad ser ud, som om den ligger i forhold til deres publikumstal og egen forretningsmodel, siger Esben Kullberg til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Blockbustere er ikke noget problem
Men ARoS' museumsdirektør mener ikke, det er noget problem:
- Et museum bør elske blockbustere - det ville jo være kedeligt med et tomt kunstmuseum og en økonomi, der ikke længere hænger sammen, siger museumsdirektør på ARoS, Jens Erik Sørensen.
Se et længere interview med museumsdirektøren øverst på siden.