Bjørnene igen DM-mestre
Bakken Bears vinder 12. mesterskab
30. apr 2012, kl. 22:03
Mere end 30 dage gammel
Det aarhusianske basketballhold Bakken Bears kan for andet år i træk lade sig hylde som dansk mester.
Mandag aften vandt Bears 79-76 på udebane over den evige rival, Svendborg Rabbits, i den sjette DM-finale.
Bakken Bears er dermed dansk mester med samlet sejr på 4-2 i kampe.
Kampen blev meget tæt, inden Bears trak fra til sidst og sikrede klubbens 12. DM-titel. Fem af disse er sikret inden for de seneste seks sæsoner.
Det er sjette år i træk, at Bakken Bears og Svendborg Rabbits mødes i DM-finalerne.
Bears-spilleren Jens Jensen spillede sin 50. DM-finalekamp, mens Mads Nyboe havde sin optræden nummer 300 for aarhusianerne.