- AGF falder med et brag
Se Fodbold med Horup i aften
Ekstra Bladets fodboldekspert Allan Pedersen var benhård i sin dom over AGF efter søndagens nederlag på hjemmebane mod oprykkerne fra Viborg.
- Hver gang man tror, AGF er på vej med noget stabilt, så falder klubben med et brag.
I aften får han svar på tiltale af AGFs cheftræner, Peter Sørensen, når de to tørner sammen i TV 2 | ØSTJYLLANDs fodbold-debatprogram, Fodbold med Horup.
Også Randers FCs assistenttræner, Thomas Thomasberg, kommer i studiet. Mon ikke også han får brug for de gode taleevner, når han skal forklare Randers' nederlag på 0-2 mod et andet oprykkerhold, FC Vestsjælland.
Har Randers stadig vinderinstinktet, og kan de lyseblå overhovedet score, når Ronnie Schwartz ikke er med?
Se Fodbold med Horup tirsdag aften kl. 20.