24-årig kvinde forsvundet
Var sammen med flere veninder i byen
9. nov 2013, kl. 14:05
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi efterlyser en 24-årig kvinde. Kvinden var sammen med flere veninder i byen i Aarhus i nat. De var blandt andet på diskoteket Kupé.
Den 24-årige kvinde er sidst set ved 8-tiden lørdag morgen, hvor hun forlod en adresse i midtbyen. Hvilken retning hun gik vides ikke.
Kvinden beskrives som almindelig til let buttet af bygning, 180 cm høj, langt lyst hår med lidt krøl.
Henvendelser i sagen kan ske til Østjyllands Politi på telefon 114.