2017 søger kommunikationschef
Peter Vestergaard vil gerne fortsætte i jobbet
28. aug 2014, kl. 08:33
Mere end 30 dage gammel
Fonden Aarhus 2017 søger ny kommunikationschef.
Peter Vestergaard overtog i februar stillingen efter Benedicte Strøm, som valgte at forlade jobbet efter uenigheder med den øvrige ledelse i Fonden Aarhus 2017.
- Det er Benedictes Strøms stilling, som nu er slået op. Jeg blev ansat midlertidigt - til udgangen af november - da Benedicte fratrådte. Vi følger Aarhus Kommunes personalepolitik, dvs. at alle stillinger skal slås op, siger nuværende pressechef Peter Vestergaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Betyder det, at du søger stillingen?
- Jeg er helt utrolig glad for jobbet og derfor er det naturligt, at jeg søger stillingen. Så ja, det gør jeg, siger Peter Vestergaard.