TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
24. maj 2021, kl. 20:35
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

110 år gammelt observatorie skal renoveres for 17 millioner

Ole Rømer Observatoriet lukker i 1,5 år for en omfattende renovering.

Ole Rømer Observatoriet ligger i udkanten af Marselisborgskovene.
Ole Rømer Observatoriet ligger i udkanten af Marselisborgskovene.
  • Kirstin Stefánsdóttir Egekvist KIEG TV2OJ
    Kirstin Stefánsdóttir Egekvist
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Der er måske ikke mange, der ved det, men i udkanten af Marselisborgskovene ligger et sælsomt gult hus med flotte - men rustne - metalkupler.

Det er Ole Rømer Observatoriet, som er 110 år gammelt og nu står foran en større renovering. Både tag, facade, kupler og vinduer trænger til en kærlig hånd og derudover skal bygningerne, der i dag er museum både moderniseres og bringes tilbage til det oprindelige.

- Vi vil gerne have det ført tilbage til et udtryk så tæt på, hvordan det var i 1911, som muligt, fortæller Linda Greve, der er formidlingschef på Science Museerne ved Aarhus Universitet.


Byggeriet af Ole Rømer Observatoriet blev påbegyndt i 1911.
Byggeriet af Ole Rømer Observatoriet blev påbegyndt i 1911.

Byggeriet af Ole Rømer Observatoriet blev påbegyndt i 1911 og opkaldt efter astronomen Ole Rømer, der voksede op i Aarhus.

- Dengang ville Aarhus gerne vise, at det var en videnskabsby og at byen kunne huse et universitet, der kunne konkurrere med Københavns Universitet, der på det tidspunkt var det eneste, siger Bent Lorenzen, der er direktør for Science Museerne på Aarhus Universitet.


Observatoriet var grundstenen for forskning i astrofysik i Aarhus. Siden 2008 har det været et museum.
Observatoriet var grundstenen for forskning i astrofysik i Aarhus. Siden 2008 har det været et museum.

Nye opdagelser

Observatoriet var aktivt som forskningssted i astrofysik frem til 2008 og for professor i astrofysik ved Aarhus Universitet, Hans Kjeldsen, har det haft stor betydning. Det var her, han i 1986 lavede sine første målinger på en stjerne, og her han har gjort flere nye opdagelser i verdensrummet.

Læs også:
VIDEO: Museumsgæster væltede ind kort efter midnat

- Verdensrummet er så stort, så vi behøver ikke kigge på det, andre har kigget på tidligere. Derfor har jeg i min forskning flere gange opdaget nye fænomener, som ingen har set før . Det er juleaften for forskere, når man gør nye opdagelser, siger Hans Kjeldsen, som også husker, hvordan observationerne dengang blev gjort pakket ind i vintertøj under åben himmel i observatoriets store kuppel.

Professor i astrofysik Hans Kjeldsen demonstrerer, hvordan man før i tiden gjorde observationer direkte under åben himmel i kuplen.
Professor i astrofysik Hans Kjeldsen demonstrerer, hvordan man før i tiden gjorde observationer direkte under åben himmel i kuplen.

Netop på grund af historien er Ole Rømer Observatoriet et vigtigt sted at bevare for eftertiden, mener professoren.

- Ole Rømer Observatoriet er årsagen til, at vi i dag forsker i astrofysik. Det har lagt fundamentet til forskningen i Aarhus, så der er en lang historie, lyder det fra Hans Kjeldsen.

Renoveringen af observatoriet kommer til at koste 17 millioner kroner og vil blandt andet også betyde, at en lille cafe åbner på stedet. Arbejdet forventes at være færdigt i slutningen af 2022.


Det har haft stor betydning for udviklingen i Aarhus, og er medvirkende til at byen idag er en universitetsby - men har længe trængt til en stor renovering. Ole Rømer Observatoriet blev bygget for 110 år siden, og en stor fondsbevilling gør det nu muligt at sætte det i stand. Vi har kigget nærmere på observatoriets historie, som har haft betydning for mange, og skal nu møde en der som ung brugte utallige timer fyrsende i observatoriets store kuppel.
facebook twitter mail

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • letbane med transparent baggrund

    Letbanen aflyser efter nedfaldne køreledninger

  • 20190510-105528-3-4718x3140ma

    Flere uheld giver tæt trafik på motorvej

  • kæbeoperation

    Kræftpatienter har ikke fået vigtig besked fra sygehuset

  • Christian Budde

    Kommunen forbyder TikTok: Mon det påvirker klamydia-strategien?

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • råge råger fugl fugle

    De larmer og skider: Kommune tager nyt våben i brug mod forhadt fugl

  • 20180808-100537-A-1920x1247we

    Mistanke om skadedyr i brødet lukker dagligvarebutik på ubestemt tid

  • 20211025-181904-L-6000x4000ma

    Musikhuset aflyser for anden gang: Den ene er syg - den anden er indlagt efter et fald

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok