Valgdeltagelsen halter efter ved middagstid
En stor bunke brevstemmer har tilsyneladende ikke været nok til at hæve valgdeltagelsen denne gang.
I langt de fleste kommuner lyder meldingen, at mange flere har brevstemt ved dette folketingsvalg end ved det forrige.
Alligevel ser den foreløbige valgdeltagelse ud til at ligge markant lavere end ved valget i 2019.
En stikprøve, som Ritzau har foretaget blandt 16 kommuner, viser at 30,8 havde stemt klokken 12, når man tæller brevstemmerne med. Ved sidste valg hed det tilsvarende tal 36,9.
Det kommer dog ikke bag på valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor ved Københavns Universitet, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem et højt antal brevstemmer og en høj valgdeltagelse.
- Mange prøvede at brevstemme første gang i forbindelse med kommunalvalget sidste år på grund af corona. Og noget kunne tyde på, at der i den forbindelse er sket et vaneskift.
- Men dem, der brevstemmer, er jo typisk dem, der vil stemme hver gang uanset. Så det flytter ikke valgdeltagelsen ret meget, siger han.
Flere hundrede tusinde stemmer
Kasper Møller Hansen havde dog forventet, at den høje andel af brevstemmer ville betyde, at valgdeltagelsen ville ligge højere ved middagstid, end den gør.
- Det kan godt være, at der er sket lidt forskydninger hen over dagen, fordi valget lå på grundlovsdag sidste gang, men det peger alt andet lige på en markant lavere valgdeltagelse denne gang, siger Kasper Møller Hansen.
Han vurderer, at der i sidste ende kan mangle op mod et par hundrede tusinde stemmer, hvis tendensen holder stik.
I så fald vil det være tredje valg i træk, hvor valgdeltagelsen falder, og så står vi med et demokratisk problem, der er blevet større.
- Vi ved, at det ofte er grupper som de ufaglærte, indvandrere og de arbejdsløse, der falder først fra.
- Og det betyder, at disse grupper vil være endnu dårligere repræsenteret i vælgerskaren, end de i forvejen er, siger han.