Masser af varm luft - også til valgdebat om klimaet
Klimaet er blevet mildere - studerende er fortsat kolde over for politikere.
Klimaet var et af de varmeste emner, da der onsdag blev afholdt valgdebat på Aarhus Universitet.
Debatten fandt sted på en februardag med høj sol og omkring 14 graders varme - og dagen efter, at man i Tirstrup registrerede den højeste temperatur målt på en februardag i Danmark, siden man begyndte at samle data i 1873.
Læs også
15,8 grader varmt der tirsdag i Tirstrup, og det er også højere, end hvad tidligere er målt i december og januar, så der er også tale om tangering af vinterrekorden.
Politikere pudser glorien
Der var også varm luft på programmet i forbindelse med debatmødet på Aarhus Universitet. Det mener i hvert fald studerende Mathias Holm Sørensen, der var en af de fremmødte ved arrangementet.
- Det skyldes især, at de ikke forholder sig til, hvad de andre siger. De skiftes til at komme med pointer, der dybest set minder om hinanden, men de kommer også med pointer, som jeg tænker, at nogen må være uenig i. Men de forholder sig ikke til det. Så er det bare den næstes tur til at pudse glorien, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Mathias Holm Sørensen får opbakning fra en anden studerende til debatmødet, Marie Hansen.
- Det skifter mellem, at de snakker, hvad de selv gerne vil, og fortæller, at vi skal gøre noget, men ikke helt, hvordan vi gør det, og hvad det er på bekostning af, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Ingen frostskader i flere år
Ikke langt fra debatten på Aarhus Universitet kan man til daglig finder Jacob Justesen, der er gartner i Væksthusene i Botanisk Have.
Læs også
Han oplever helt konkret, at klimaet er blevet mildere (også) i Østjylland.
- I Botanisk Have har vi mange eksotiske planter, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og de har ikke fået frostskader i senere år, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.