S-borgmestre kalder valget 'en spand kold vand i hovedet'
Det er et signal om, at Socialdemokratiet skal "stramme ballerne", inden der er valg til kommuner og regioner næste år, mener S-borgmestre.
De er glade for, at partiet genvandt sine tre mandater. Men så er der heller ikke mere at råbe hurra for, mener landets socialdemokratiske borgmestre dagen derpå.
- Det gør ondt på os alle sammen, at vores stemmeprocent er faldet så meget, siger Michael Stegger, borgmester i Syddjurs Kommune.
- Det er skidt, lyder det også tørt fra Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg:
- Det er rigtig skidt. Og det kan man ikke bortforklare. Det må selvfølgelig kalde på en selvransagelse.
Et "klokkeklart" signal
Det store arbejderparti gik tilbage og endte på 15,6 procent af stemmerne ved søndagens valg til Europaparlamentet.
SF blev derimod landets største parti med 17,4 procent.
Det er Socialdemokratiets dårligste valg siden folketingsvalget i 1898, hvor der blev sat bundrekord med 14,2 procent af stemmerne.
- Det er på godt jysk rigtig træls, som statsminister Mette Frederiksen opsummerede det søndag aften i et opslag på Facebook.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) gik skridtet videre og sagde, at hele regeringen er nødt til at tage resultatet alvorligt.
Ude i det socialdemokratiske bagland tager de fleste borgmestre også valgresultatet som et vink med en vognstang.
- Det er et klokkeklart indenrigspolitisk signal, konstaterer Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen.
Tid til at se indad
Dagen derpå har TV 2 talt med en lang række af landets socialdemokratiske borgmestre. En af dem, der også er helt enig med Løkke, er Holstebros borgmester H.C. Østerby:
- Det her valg skal man tage virkelig virkelig alvorligt, siger han.
- Jeg mener i allerhøjeste grad, at det er tid til at se indad. Ikke bare i regeringssamarbejdet, men sandelig også i partiet. Det kan godt være, at man synes, man har et godt regeringsprojekt henover midten, men man har ikke formået at få vores vælgere med.
Ifølge Simon Hansen, borgmester i Guldborgsund, har det længe været tydeligt, at regeringen har en opgave med at "finde ud af, hvordan man får danskerne til at holde af det her regeringsprojekt".
Borgerne går op i velfærd
Flere af borgmestrene føler, at vælgernes dom er "lidt urimelig", fordi socialdemokraterne faktisk har gjort mange gode ting, som de helt åbenlyst ikke bliver belønnet for.
Der er også en vis erkendelse af, at det ikke er lykkedes partiet at få budskabet om alle de gode gerninger ud til vælgerne.
Mange af borgmestrene kan dog også hurtigt pege på steder, hvor partiet og regeringen ikke har gjort det godt nok.
Afskaffelsen af store bededag er et af dem, siger H.C. Østerby fra Holstebro.
- Den sidder der stadig. Det kan jeg høre på folk. Den måde, man gjorde det på – med oprustningen af Forsvaret som påskud, og så efterfølgende væltede milliarderne ind i statskassen, siger han.
- De er jo gode til at fortælle, hvor stort råderummet er i statskassen og sende penge til Ukraine og Forsvaret, siger Carsten Rasmussen fra Næstved ligeledes og fortsætter:
- Men det, der fylder i den danske befolkning, er jo, at man oplever lange ventetider på sygehusene, de ældre får kun gjort rent hver tredje uge, og der er huller i vejene. Folk føler, at der ikke er så meget service, som de kunne tænke sig. Så straffer de jo regeringen, for det er dem, der kan gøre noget ved det.
Det grønne signal
Borgmestrene tager også notits af, at det netop er SF, der går frem på Socialdemokratiets bekostning. Det "grønne signal", som én formulerer det.
Det peger H.C. Østerby også på:
- Vi taber til SF, der er meget klarere på klimapolitikken og den grønne omstilling, hvor jeg synes, regeringen er alt for nølende. Vi er slet ikke skarpe nok. Det er derfor, SF har overhalet os. Det er 100 procent sikkert, fastslår Holstebro-borgmesteren.
Erik Lauritzen fra Sønderborg mener også, at partiet skal "holde fanen rigtig højt på klima og miljø".
- Det synes jeg også, vi gør, men vi skal være tydeligere. Der er nogle steder, hvor vi skal overveje, om vi står rigtigt. Jeg har ikke brug for, at vi bliver populistiske. Men jeg har brug for, at vi holder os til det, vores kernevælgere forventer af os, siger han.
Skæringsdato er tæt på
Flere af de socialdemokratiske borgmestre rasede i efteråret over, at de skulle skære helt ind til benet i kommunernes budgetter samtidig med, at S-toppen pralede af den gode økonomi.
- Hvis der virkelig er penge nok, skulle man sende dem ud til kommunerne. Folk kan jo ikke forstå, hvorfor der skal spares, når de samtidig hører, at der er masser af penge, sagde Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt, blandt andet.
Mandag medgiver borgmestrene, at finansministeren faktisk har lyttet.
Der er netop indgået "den bedste aftale, nogen kan huske" – sagde Nicolai Wammen – om kommunernes økonomi for næste år.
Nu håber borgmestrene, at pengene kan nå ud i kommunerne, så vælgerne kan mærke dem, inden der er kommunalvalg næste år.
Kasper Ejsing Olesen, borgmester i Kerteminde, bemærker, at "vi er ved at nærme os en skæringsdato".
Ondt i maven
I det hele taget håber de, at partitoppen vil evaluere valgresultatet og de dårlige meningsmålinger, inden vælgerne skal fælde dom igen.
- Vi har som borgmestre også et kommunalvalg om halvandet år, og mange vil være nervøse for, at det er en tendens, siger Michael Stegger fra Syddjurs.
Han kalder valgresultatet en reminder om, at "det ikke kommer af sig selv, og det kræver hårdt arbejde".
- Det vigtigste for mig er, at når der kommer en spand kold vand i hovedet, så dukker vi ikke nakken, men lærer af det, siger han.
Erik Lauritzen fra Sønderborg medgiver, at man godt kan få ondt i maven over sådan et valgresultat, selvom der er væsensforskel på et EU-valg og et kommunalvalg.
- Men altså, det er da klart et signal om, at vi som parti skal stramme ballerne, siger han.
Kan man vende sådan en udvikling her?
- Ja, det kan man godt. Men du må ikke spørge mig, hvad der skal til.
Der er kommunalvalg og valg til regionsrådene i november 2025.