TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
16. sep 2023, kl. 13:41

Minister chokeret: Tusindvis af danske hjemmesider mistænkes for lovbrud

Marie Bjerre (V) er klar til at skride til forbud, hvis det viser sig, at reglerne ikke overholdes, siger hun.

Trustpilot er blot et eksempel på en hjemmeside, hvor man skal vælge, om man vil acceptere cookies eller ej.
Trustpilot er blot et eksempel på en hjemmeside, hvor man skal vælge, om man vil acceptere cookies eller ej. Foto: Screendump
{{
Ida Marie Lomholt Wismann

"Vil du acceptere cookies?"

Du kender den formentlig. Den lille boks, der dukker op, når du tilgår en ny hjemmeside. Her skal du vælge, om du vil give siden tilladelse til at indhente og videregave data om dig.

Eller det troede du måske.

En ny undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 97 procent af 11.000 populære danske hjemmesider sender dine data videre til tredjepartstjenester, såsom Google eller Facebook, allerede inden du har trykket ja eller nej.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) kalder undersøgelsen "stærkt bekymrende" og et "wake up call".

- Jeg er meget chokeret over omfanget. Det er en massiv høst af danskernes data, og det betyder konkret, at techgiganterne ved alt om vores færden, uden vi har givet tilladelse, siger hun til TV 2.

Jeg er ligeså bekymret som ministeren
Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed

Tyder på noget ulovligt

Det er første gang, at Digitaliseringsstyrelsen har undersøgt, hvor mange hjemmesider, der videregiver data til tredjeparter uden samtykke.

Undersøgelsen afdækker dog ikke, hvilken type data der videregives, og derfor er det ikke muligt med sikkerhed at sige, om loven bliver brudt. Det er nemlig tilladt for hjemmesider at videregive såkaldte "nødvendige cookies" uden samtykke.

Nødvendige cookies dækker over de cookies, som er afgørende for, at en hjemmeside kan fungere. Ikke-nødvendige cookies kan eksempelvis være information om, hvilke varer du har kigget på i en onlineshop, og de data må ikke videregives uden samtykke.

Digitaliseringsstyrelsen skal nu undersøge nærmere, hvilke data hjemmesiderne videregiver, og dermed om loven bliver overholdt, fortæller Marie Bjerre.

Tror du, der er blevet videregivet data, som egentlig ikke må videregives uden samtykke?

- Ja, når omfanget er så massivt, tyder det på, at der sker en alt for stort datahøst, og jeg er bekymret for, at der foregår noget ulovligt.

Hvad er tredjepartstjenester?

En tredjepartstjeneste er en tjeneste fra en ekstern udbyder, som kan bruges til at levere forskellige ting til en hjemmeside, eksempelvis sikkerhedsforanstaltninger, analyseværktøjer, billeder og skrifttyper.

Når en hjemmeside bruger en tredjepartstjeneste, bliver der automatisk sendt data om den hjemmesidebesøgende til tredjeparten, da det er nødvendigt for at tjenesten kan fungere.

Det betyder samtidig, at der er en sandsynlighed for, at tredjepartstjenesten kan bruge denne data til forskellige formål, eksempelvis markedsføring, brugerprofilering med videre, hvilket kræver samtykke fra brugeren. 

Ni ud af ti hjemmesider i undersøgelsen fra Digitaliseringsstyrelsen bruger tredjepartstjenester fra Alphabet, som ejer Google og YouTube, mens hver tredje hjemmeside bruger tredjepartstjenester fra Meta, som ejer Facebook og Instagram. 

Kilde: Rapporten "Tredjepartstjenesters udbredelse på danske hjemmesider" 

Kan manipulere danskerne

Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, deler den opfattelse.

- Jeg er ligeså bekymret som ministeren for at reglerne ikke overholdes, siger han til TV 2.

Ifølge formanden er det "for ringe", at aktørerne ikke har styr på reglerne, og det går i sidste ende udover danskerne.

- Problemet er, at tredjeparterne kan opbygge profiler af danskerne og manipulere dem til at købe forskellige ting eller abonnere på bestemte holdninger, ud fra hvad de har søgt på.

Henning Mortensen understreger, at målrettede annoncer ikke i sig selv er et problem, og at mange danskere glædeligt accepterer cookies – men de skal altid have muligheden for at vælge det fra, lyder det.

Vil skride til forbud

Det er ikke kun private virksomheder, der videregiver data uden samtykke. Også en række offentlige myndigheder, herunder styrelser og kommuner, boner ud i Digitaliseringsstyrelsens undersøgelse.

- Jeg synes faktisk, det er ekstra bekymrende med de offentlige virksomheder, fordi man skal kunne have tiltro til, at de ikke videregiver information, som man ikke har accepteret, siger Marie Bjerre.

Marie Bjerre (V) vil potentielt skride til forbud.
Marie Bjerre (V) vil potentielt skride til forbud. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lige nu er anbefalingen til offentlige virksomheder, at de slet ikke gør brug af tredjepartstjenester. Ifølge undersøgelsen er det alligevel tilfældet for 89 procent.

Hvad tænker du om det?

- Ligesom med de private virksomheder, vil jeg have undersøgt, om de offentlige bryder reglerne.

Hvis det viser sig, at myndighederne ikke følger reglerne, vil du så ændre anbefalingen til et forbud for offentlige virksomheder mod tredjepartstjenester?

- Ja, det vil jeg.

Ukendt tidshorisont

Digitaliseringsstyrelsen er nu ved at undersøge 200 af de 11.000 virksomheder fra analysen nærmere. Heriblandt både private og offentlige.

Hvor lang tid undersøgelsen tager – og dermed hvor længe der går, inden regeringen eventuelt vil gribe ind – kan Marie Bjerre ikke sige noget om:

- Nu skal styrelsen have tid til at arbejde. Men jeg kan bare sige, at jeg tager det her meget alvorligt, og området har høj prioritet for mig.

Del
facebook mail
{{
  • 43-årig kom cyklende langs Christiania – så blev han lagt ned af betjente og fik peberspray
  • Yngre kvinde sigtet for drab på spædbarn
  • Ung kvindes død førte til hundredvis af nye drab – i et år har myndighederne forsøgt at slette alle spor

Mest sete

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

    Ons 08:23
  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

    Ons 09:38
  • Uniform på jobbet

    I dag har din buschauffør og kassemedarbejder måske uniform på

    Ons 06:44
  • Hanne Roed kræftsag

    Hårde anklager: Novos guldæg bliver tørret af på os

  • Anders Kühnau

    Kuhnau slår alarm: Problemer kan være livstruende for patienter

  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer på hospitalerne

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • Direktør Henrik B. Nielsen

    Djurs Sommerland investerer 30 millioner i ny forlystelse

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Michael Kofoed

    Michael har planen klar: Sådan gør vi den sorte naturgas grøn

  • Stensagerskolen2

    Udvidet skole endeligt åbnet: Men - det kniber allerede med pladsen

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • havnen-foraar-den-gamle-by-stor

    Efter næsten 30 år: Nu stopper han i jobbet

  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

  • Danmarks Største Stalker

    Forsvarer anklager kvinde for at opsøge stalkers opslag

  • 20230707-113931-L-5315x3543ma

    Danish Crown tilbagekalder kød solgt i hele landet

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet