Da hun endelig kom til efter "en helvedes" ventetid, var det for sent
Annette Bekner er 1 af 293 kræftpatienter, der har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.
I juli 2022 var Annette Bekner forbi sin egen læge med en dårlig mavefornemmelse. Hun blev henvist til en kikkertundersøgelse hos en speciallæge, og her var meldingen klar.
- Lægen sagde med det samme: "Du skal regne med, at det her er kræft. Du vil blive henvist til en kræftafdeling, og det vil gå hurtigt", fortæller Annette Bekner.
Hendes familie og venner forsøgte at berolige hende ved at sige, at hun heldigvis nok skulle komme hurtigt i behandling. For der findes jo særlige forløb med kræftpakker.
Jeg tænkte bare: "Det her går ikke stærkt. Der sker jo ikke noget. De tager prøver, og så venter jeg igen og igen"
Men uger blev til måneder.
- Jeg tænkte bare: "Det her går ikke stærkt. Der sker jo ikke noget. De tager prøver, og så venter jeg igen og igen". Det var simpelthen forfærdeligt, fortæller hun.
Siden har det vist sig, at 64-årige Annette Bekner er 1 af de 293 kræftpatienter, der fra januar 2022 til februar 2023 har ventet for længe på en operation på afdelingen Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Det er DR, som i marts kunne afsløre, at svært syge kræftpatienter har ventet op til to måneder på en operation.
Det er sket, selvom alle kræftpatienter har lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at der er taget stilling til, at de skal opereres, og de har takket ja til operationen.
Siden er skandalen vokset, og Region Midtjylland har sendt en redegørelse til Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, hvor regionen erkender, at der er sket fejl. Af redegørelsen fremgår det, at nogle patienter har ventet helt op til ti uger på en operation.
Handlingslammet
Annette Bekner tog hen til sin egen læge i juli, fordi hendes afføring havde ændret sig. Efter kikkertundersøgelsen hos speciallægen blev hun henvist til Herlev Hospital, hvor hun blev scannet og fik taget flere prøver.
- Der var en helvedes ventetid med prøver og svar, nye prøver og svar, fortæller hun.
Til sidst oplyste Herlev Hospital hende om, at hun kunne blive opereret på Aarhus Universitetshospital. Patienter fra hele landet henvises til Aarhus' afdeling for Mave- og Tarmkirurgi, der kan lave højt specialiserede operationer.
Det, hun ikke vidste, var, at læger på den aarhusianske afdeling i godt et år har advaret deres ledelse om, at de ikke kan nå at operere patienter inden for tidsfristen på to uger, hvilket DR har beskrevet.
Annette Bekner sagde ja til tilbuddet, og så ventede hun igen. Det føltes som at være i en limbo, hvor hun hverken hørte til på hospitalet i Herlev eller Aarhus.
Hun var for længst blevet sygemeldt fra sit arbejde som sosu-hjælper på et plejehjem. Men hun kunne ikke holde ud at være derhjemme alene.
- Jeg var fuldstændig handlingslammet i den periode. Jeg boede hos mine børn på skift. Jeg sad bare og gloede på Netflix, for jeg skulle have mine øjne og ører optaget af noget andet, så jeg ikke fik tanker. For tankerne fremkalder jo angsten.
- Det er ekstremt angstprovokerende at gå rundt med kræft i sig og vide, at der ikke bliver gjort noget, siger hun.
Endelig blev hun indkaldt til en forundersøgelse i Aarhus.
En forundersøgelse og gode chancer
Ved forundersøgelsen fortalte lægen, at der var 90 procent chance for, at hun ville blive rask efter operationen, husker Annette Bekner.
Lægen fortalte, hvor de ville skære i hendes tarm, og hvor de ville sy den sammen igen. Til sidst nævnte lægen også de 14 dages behandlingsgaranti, men han tilføjede, at den garanti kunne afdelingen ikke leve op til, fortæller Annette Bekner.
Havde lægerne i Aarhus sagt, at jeg kunne blive opereret i England inden for to uger, så havde jeg selvfølgelig sagt ja tak
Hun følte sig nødsaget til at acceptere den udmelding.
- Jeg prøvede at spørge til, hvor lang tid der så ville gå. Så sagde han, at jeg også kunne vælge et hospital i England, men så ville jeg ryge af deres venteliste. Og jeg tænkte bare: "Hvordan skal jeg komme til England?". Det kunne jeg slet ikke overskue. Og hvad er ventelisterne der? Men det svarede han ikke på, siger hun.
Følte du, at det var en reel mulighed at blive behandlet i England?
- Nej, overhovedet ikke. Jeg sad jo bare der som ét stort spørgsmålstegn og tænkte: "Hvordan skal jeg komme til England, og hvordan skal jeg finde ud af det hele?", siger Annette Bekner.
Hun er ikke den eneste, der kan fortælle om et forløb, hvor afdelingen i Aarhus tilsyneladende har fejlinformeret om muligheden for at blive opereret i udlandet. Det er nemlig ikke en lovlig praksis at slette patienter fra ventelisten i Aarhus, hvis de ønsker at afsøge muligheden for en operation i udlandet.
DR har afdækket, at flere tarmkræftpatienter er blevet fejlinformeret.
- Havde lægerne i Aarhus sagt, at jeg kunne blive opereret i England inden for to uger, så havde jeg selvfølgelig sagt ja tak. Men på det tidspunkt kunne jeg overhovedet ikke overskue noget, fortæller Annette Bekner.
Operationen
I november skete det endelig. Annette Bekner blev kørt ind på en operationsstue på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
Hun blev bedøvet, og lægerne skar hul i hendes mave.
- Der kunne de se, at kræften havde spredt sig for meget. De kunne ikke operere det hele væk. Heldigvis fjernede de den store svulst, der havde sat sig nede ved mine æggestokke, men de fjernede ikke mere fra tarmene, før de lukkede mig sammen igen, fortæller hun.
Annette Bekner vågnede op efter operationen og fik beskeden om, at hun nu er uhelbredeligt syg med kræft.
Hun blev overført til Herlev Sygehus, hvor hun stadig kommer med jævne mellemrum for at få livsforlængende kemobehandling af sygeplejersker, som "er guld værd".
- Der føler jeg virkelig, at jeg er i trygge hænder. Man sidder på rad og række og får pumpet gift ind i årene, men alligevel formår de piger at skabe en stemning af noget hjemlig hygge. De skal have ros, siger hun.
Ros er der til gengæld ikke til kræftafdelingen i Aarhus. Men Annette Bekner afviser, at hun er vred på lægerne i Aarhus.
- De har haft en forkert praksis. Men det er fortid for mig nu. Jeg skal slet ikke have sådan nogle bitre tanker og give andre skylden, for det kan jeg overhovedet ikke bruge til noget. Men jeg synes nok, at der må være nogen, der har et ansvar, siger hun.
En tålelig hverdag
Annette Bekner vidste ikke, at hun var blevet udsat for en ulovligt lang ventetid, før hendes datter kontaktede hende og gjorde opmærksom på DR's afsløringer.
Annette Bekner har bare undret sig over, at hun alt i alt ventede flere måneder på en operation. Fra selve forundersøgelsen i Aarhus til operationen ventede hun fem uger.
Du kan vel ikke være sikker på, at du var blevet rask med en operation inden for to uger?
- Nej, lægen sagde jo, at der var 90 procent chance for, at jeg ville blive rask. Så der var stadigvæk en risiko på 10 procent. Og selvom man siger, at kræften er væk, så kan den jo komme igen. Har du først fået det ind i livet, så må du bare finde en måde at takle det på, siger hun.
Hvis jeg kommer til at tænke for meget på mine børnebørn, og at de måske slet ikke kommer til at kunne huske mig, så kalder det angsten frem
Anette Bekner er på grund af sin lange sygemelding blevet fyret fra sit arbejde. Hun var ellers glad for at være sosu-hjælper og drage omsorg for gamle på et plejehjem. Men det kan hun ikke nu.
Filmen knækker ved tanken om at skulle give empatisk og nærværende omsorg til fremmede mennesker. I stedet holder hun humøret oppe med træning og aktiviteter, som hun godt kan lide.
- Jeg prøver at være enormt optimistisk. Men hvis jeg kommer til at tænke for meget på mine børnebørn, og at de måske slet ikke kommer til at kunne huske mig, så kalder det angsten frem. Så begynder jeg simpelthen at sidde og tude. Men jeg er heldigvis god til at få det væk igen. Så jeg synes, at jeg har en tålelig hverdag, siger hun.
Lige nu er meldingen, at kræften er i bero. Andet ved hun ikke, og hun har heller ikke spurgt lægerne til en prognose for fremtiden.
Hun vil hellere leve i lykkelig uvidenhed.
Ny handleplan for kræftområdet
Mens Annette Bekner forsøger at se fremad, så forsøger myndigheder og politikere at se nærmere på, hvad der er gået galt på kræftafdelingen i Aarhus – og om der er problemer flere steder i landet.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder sagen "meget alvorlig" og vil have alle problemer frem i lyset.
- Jeg er dybt rystet og meget berørt over de historier, patienter har fortalt om deres forløb. Om de enorme konsekvenser, det har. Det er ubærligt og uacceptabelt, sagde ministeren på et pressemøde fredag.
Her fremlagde Sophie Løhde en ny plan for kræftområdet, som skal sikre, at regionerne fremover overholder reglerne. Fem nye initiativer skal implementeres.
Her er de fem initiativer i den nye handleplan for kræftområdet:
En faglig gennemgang af ventetider og ressourcer på kræftområdet.
En styrkelse af, at reglerne skal overholdes.
En forbedring af indberetninger til sundhedsmyndighederne.
De pågældende patienter skal have den nødvendige vejledning i at søge erstatning.
Nedsættelse af en politisk taskforce, der skal følge genopretningen tæt.
Region Midtjylland har erkendt, at regionen ikke har kunnet følge med efterspørgslen på kræftoperationer, og at tidsfristen derfor er blevet overskredet.
En opgørelse hos Sundhedsstyrelsen viser, at samtlige regioner oplever problemer med at overholde reglerne om maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet. Værst så det dog ud i Region Midtjylland i 2022.
Fredag har ledelsen på Aarhus Universitetshospital også erkendt, at kræftsyge patienter er blevet fejlinformeret om deres mulighed for at blive opereret i udlandet, skriver DR.
- Det er jeg virkelig ked af, siger lægefaglig direktør på hospitalet, Claus Thomsen, og lover, at patienter nu får den rette information.
