Aarhus-dansere slog verdensrekord: Se dem vinde VM-medaljen

Dansepar slog tidligere i december verdensrekorden for flest VM-medaljer samme år. TV MIDTVEST var med til verdensmesterskabet i Wien

De har vundet så mange pokaler og medaljer, at de praktisk talt har svært ved at holde styr på dem.

Faktisk har danseparret Ashli Williamson og Bjørn Bitsch hevet hele fire VM-medaljer hjem alene i år, hvilket i sig selv er en verdensrekord. 

quote Hele vores liv er planlagt gennem dansen.

Bjørn Bitsch, danser

- Det betyder helt vildt meget, at vi er det eneste par i verden, som har gjort det. Man skal lige nive sig selv i armen. Jeg vil bare gerne være danser, og så slår vi en verdensrekord, så det er helt vildt, fortalte Ashli Williamson efter årets fjerde VM-medalje kom i hus tidligere i december måned.

Ashli Williamson og Bjørn Bitsch bor i Karup og driver dansestudie i Aarhus. Parret konkurrerer i show- og 10 dans, og de tog tidligere i år springet fra amatør-niveau til de professionelle rækker.

- Dansen er vores liv

Her er det altså i løbet af 2017 blevet til VM-bronze, VM-sølv og to gange VM-guld. En præstation, der har krævet tusindvis af arbejdstimer i øvelokalet.

- Hele vores liv er planlagt gennem dansen, siger Bjørn Bitsch. 

Sådan ser en VM-sølvmedalje ud.
Sådan ser en VM-sølvmedalje ud. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Alligevel er danseparret fra Karup langt fra mættet med dans.

- Skal jeg være helt ærlig? Faktisk overhovedet ikke. Jeg kunne godt tænke mig, der var mere dans. Det er så fedt at kunne leve af ens hobby. Det der med at danse og udtrykke sig til musik er helt fantastisk, siger han. 

Ashli Williamson er helt enig med sin partner.

- Selvfølgelig har man dage, hvor man tænker ’ej, jeg har ikke lyst til fysisk træning’ eller at stå tidligt op, men jeg har ikke lyst til at finde et andet job. Det har aldrig været i mine tanker, lyder det.

I indslaget herunder kan du komme med parret til træning og til VM i Wien, hvor årets fjerde VM-medalje blev sikret:

til salg skilt ejendomsmægler bolig boligmarkedet boligmarked hus villa Home

Rådmand vil udstykke 3600 nye parcelhusgrunde i Aarhus

hurtigfærgen skader thumbnail

Gammel færge sejlede ind i ny - nu er årsagen fundet

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 20.47.25

Malene fik ikke institutionsplads i nærområdet: Skal køre halvanden time ekstra om dagen

Charlotte Broman Mølbæk,

Politiker er dybt bekymret over sag fra Randers: Vil nu skrive til ministeren om lange ventetider

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Aarhusiansk restaurant laver finte for at omgå regel om bordbestilling

IMG_9390

Hunden Osvald hjemme igen efter 15 dage: - Jeg er virkelig målløs

Dagens mest læste