Yngre kvinde påkørt på cykel - pårørende er underrettet
Politiet vil være på stedet i noget tid endnu, lyder det fra vagtchefen ved Østjyllands Politi.
30. nov 2023, kl. 17:11
Mere end 30 dage gammel
En yngre kvindelig cyklist er torsdag eftermiddag blevet påkørt af en personbil på Århusvej vest for Tirstrup.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Vagtchef Anders Kragh Madsen siger til TV2 Østjylland, at kvindens pårørende er blevet underrettet, hvilket politiet altid gør, når der er tale om situationer, der kan udvikle sig kritisk.
- Det forlyder derude fra, at det er rimeligt alvorligt, og vi har spærret området af, mens vi foretager de undersøgelser, vi nu skal. Vi vil være til stede i noget tid endnu, siger Anders Kragh Madsen.
Bilister opfordres derfor til at finde andre veje.
Meldingen om ulykken kom klokken 15.08.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.