Soloulykke ved Kolind

En varebil væltede om på taget

En 46-årig mand fra Ebeltoft endte tirsdag eftermiddag på hovedet med sin varebil på Mårupvej i Kolind.

- Hvordan og hvorfor ulykke skete, det ved vi endnu ikke, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den 46-årige var teknisk fastklemt, men ikke i livsfare.

- Han blev behandlet på stedet af reddere og efterfølgende kørt til skadestuen. Han er sluppet med lettere skader, siger vagtchefen.

Uheldet skete kl. 15.11.