TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
13. jan 2023, kl. 06:00
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu kommer de første svar i mystisk drabssag: Forstå hele sagen her

Fredag forventes en af de varetægtsfængslede i drabssagen mod 40-årige Frank Dan Nørgaard Jørgensen at tilstå. Det kan give afgørende viden om, hvad der egentlig skete i drabssagen, hvor i alt syv personer har været involveret. Vi sætter dig ind i sagen.

Frank Dan Nørgaard Jørgensens bil blev fundet udbrændt.
Frank Dan Nørgaard Jørgensens bil blev fundet udbrændt. Foto: Øxenholt Foto
  • JEOT
    Jesper Ottosen
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Det skabte rystelser hos de lokale og mange snakke ved den lokale brugs, da fire personer den 18. juli 2022 blev anholdt på en landejendom lidt udenfor Nimtofte sigtet for drab og ildspåsættelse af den dræbtes bil.

Retsdokumenter viser, at Frank Nørgaard forsvinder fire dage tidligere den 14. juli, hvor hans kæreste modtager mystiske beskeder og ikke kan få fat på ham. To dage senere, den 16. juli, melder Frank Nørgaards nærmeste familie ham savnet.

Det får politiet til at reagere og varetægtsfængsle en 39-årig kvinde, en 39-årig mand, en 26-årig mand og en 24-årig kvinde. Den 24-årige kvinde bliver dog løsladt dagen efter den 19. juli i et grundlovsforhør. Drabet er ifølge sigtelsen sket ved, at de fire har udøvet grov vold mod den 40-årige og til sidst kvalt ham med et reb. Alle nægter sig skyldige.

Her ses nogle af de vigtigste steder i drabssagen.
Her ses nogle af de vigtigste steder i drabssagen. Foto: Google Maps

Lig i skoven

Det lykkes politiet at finde liget af Frank Nørgaard den 21. juli i en skov ved Gassum nord for Randers. Det fremgår af retsdokumenter, at en af de sigtede udpegede gemmestedet for politiet. Her var de jordiske rester nedgravet og pakket ind i plastik.

Yderligere to bliver anholdt i sagen. En mand på 37 år og mand på nu 24 år. Den 37-årige mand fremstilles i grundlovsforhør og erkender efterfølgende at have rådgivet om bortskaffelse af lig og medvirket til at fjerne beviser og ildspåsættelse af dræbtes varevogn.

Den 24-årige mand bliver i første omgang løsladt, men varetægtsfængsles og fremstilles den 28. juli i grundlovsforhør, hvor han nægter sig skyldig i drab, men erkender at have bortskaffet en række beviser, som en tønde med aske og nummerplade.

Tilbage som en af de hovedmistænkte

Den 31. august bliver den 23-årige kvinde, der sammen med tre andre var de første, der blev anholdt på landejendommen ved Nimtofte, igen anholdt og varetægtsfængslet dagen efter. Politiet ville ikke fortælle, hvad der lå til grund, og det foregik ved lukkede døre.

Ekstra Bladet har dog efterfølgende søgt aktindsigt i retsbogen, hvor de kan fortælle, at en videofil, fundet af politiet på den 23-åriges telefon, blev afspillet i retten.

Den skulle ikke vise billeder af betydning, men kunne identificere, at de fire sigtede taler om at få Frank Nørgaard til det formodede gerningssted og om mulige fremgangsmåder til mordforsøg.

Dette kan være årsag til, at politiet igen varetægtsfængsler den 23-årige kvinde.

Der er nu i alt seks personer mistænkt og varetægtsfængslet i sagen. 

Den 37-årige mand blev den første af i alt syv sigtede, der blev dømt i drabssagen ved Retten i Randers.
Den 37-årige mand blev den første af i alt syv sigtede, der blev dømt i drabssagen ved Retten i Randers. Foto: TV2 ØSTJYLLAND

Første dom og en syvende sigtet

Den 1. december bliver den første person dømt i sagen ved Retten i Randers. En 37-årig mand bliver idømt seks måneders ubetinget fængsel for at have hjulpet med at skjule liget, rådgive om, hvordan liget skulle skaffes af vejen og brandstiftelse og bortskaffelse af beviser, da den dræbtes bil blev sat i brand.

Han fik også konfiskeret 28.000 kroner. Penge han har fået som betaling for sin medvirken.

Senere på måneden den 21. december bliver det kendt, at en syvende medgerningsmand, en 20-årig mand, er sigtet. Retsdokumenter viser, at politiet siden august har været på jagt efter en syvende medvirken. Manden har været sigtet siden oktober for ildspåsættelse af Frank Nørgaards bil med henblik på at fjerne beviser. 

Sagen i dag

De anklagede i sagen kan deles op to kategorier. Fire, to mænd og to kvinder, som er sigtet for drab og drabsforsøg, mens tre andre mænd angiveligt kun skulle have deltaget i bortskaffelse af lig og beviser, som de er sigtet efter.

39-årig kvinde, sigtet for manddrab, blev anholdt den 18. juli på en landejendom på Djursland, hvor hun angiveligt har boet. Siden har hun været varetægtsfængslet. Gift med en anden sigtet. Har ifølge flere kilder været gravid under anholdelsen og født under varetægtsfængslingen. Nægter sig skyldig.

39-årig mand, sigtet for manddrab, blev anholdt den 18. juli på en landejendom på Djursland, hvor han angiveligt har boet. Han har siden været varetægtsfængslet. Gift med en anden sigtet. Nægter sig skyldig.

26-årig mand, sigtet for manddrab, blev anholdt den 18. juli på en landejendom på Djursland og har siden været varetægtsfængslet. Har ifølge flere kilder i perioder boet på landejendommen, og har ifølge Facebook været forlovet med en af de andre sigtede. Forventes at tilstå fredag.

24-årig kvinde, sigtet for manddrab, blev anholdt den 18. juli på en landejendom på Djursland. Blev først løsladt, men efter politiet kom i besiddelse af en videofil blev hun varetægtsfængslet igen. Ifølge Facebook har hun været forlovet med en af de andre sigtede. Har angiveligt fragtet flere af de andre sigtedes telefoner ud til en strand for at tage billeder til sociale medier, mens den afdøde besøgte landejendommen. Nægter sig skyldig.

Nu 24-årige mand, blev først løsladt, men efterfølgende varetægtsfængslet. Har erkendt at have fjernet en olietønde med aske og skruet nummerpladen af afdødes varevogn, før der blev sat ild til den. Nægter sig skyldig i drab.
Nu 24-årige mand, blev først løsladt, men efterfølgende varetægtsfængslet. Har erkendt at have fjernet en olietønde med aske og skruet nummerpladen af afdødes varevogn, før der blev sat ild til den. Nægter sig skyldig i drab. Foto: Colourbox
37-årig mand, blev 1. december, som den første mistænkte dømt seks måneders ubetinget fængsel ved Retten i Randers. Han dømmes for at have hjulpet med at skjule liget, rådgive om, hvordan liget skulle skaffes af vejen og brandstiftelse og bortskaffelse af beviser, da den dræbtes bil blev sat i brand. Han fik også konfiskeret 28.000 kroner. Penge han har fået som betaling for sin medvirken.

20-årig mand, den sidste af i alt syv personer, som politiet har sigtet i sagen. Han har ifølge politiet været sigtet siden oktober for ildspåsættelse af Frank Nørgaards bil med henblik på at fjerne beviser.
20-årig mand, den sidste af i alt syv personer, som politiet har sigtet i sagen. Han har ifølge politiet været sigtet siden oktober for ildspåsættelse af Frank Nørgaards bil med henblik på at fjerne beviser. Foto: Colourbox
facebook twitter mail

Mest sete

  • Karen Andersen tatovering

    Kirsten på 81 år har vildt budskab på sit bryst

  • Hjælp! Hvor er mine penge?

    45-årige Camilla må låne penge af sine forældre

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • Ny hajsensation i Kattegatcentret: Æg udklækket

  • Viby drab knivdrab Ormslevvej

    Skunkrøveri mod 18-årig endte fatalt - nu skal tre for retten

  • Frygter flere dødsulykker når skolebørn skal krydse stor vej

  • Henriette Toftegaard Jensen

    Henriette er chokeret: Får vi nu alligevel et lugtende biogasanlæg som nabo?

  • Jens Sehested

    Historisk bro slår revner: Nu skal Jens køre en stor omvej - hver dag

  • Kevin Tolksdorf

    "Teknisk vanskeligt" ifølge dansk politi - i Tyskland har de gjort det i årtier

  • politi Edwin Rahrs Vej

    Nu forklarer politiet, hvorfor 'dødskryds' stadig er uden automatisk bødekamera

  • 20190510-105528-3-4718x3140ma

    Flere uheld giver tæt trafik på motorvej

  • Aarhus Universitet

    Institution varsler massefyringer efter nye sparekrav

  • 20201214-095721-A-5884x3922ma

    Fiskespil tilbagekaldes: Fare for kvælning

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok