Landets bedste rutsjebaner

Entusiaster er begejstrede for Djurs Sommerlands rutsjebaner

Sommeren er over os, og for mange danskere betyder det et besøg i en af de danske forlystelsesparker.

Men hvor får man så det allerstørste sug i maven og en oplevelse, der er lige det bedre end alle de andre?

Se også: Rutsjebane i verdensklasse

Hvis man spørger den danske klub for rutsjebaneentusiaster, Coasterclub Denmark, så er svaret Djurs Sommerland. I samarbejde med SE & HØR har klubben udarbejdet en liste over de bedste attraktioner på skinner.

Her er det parkens to største rutsjebaner, Piraten og Juvelen, som indtager henholdvis første- og andenpladsen. De to forlystelser er dermed foran store trækplastre som for eksempel Lynet i Fårup Sommerland, Dæmonen i Tivoli i København og den gamle trærutstjebane ligeledes i Tivoli.

Ifølge Kian Krovang fra Coasterclub Denmark, som har bedømt rutsjebanerne, er Piraten i Djurs Sommerland en rutsjebane i verdensklasse:

- Den har masser af air-time (følelsen af vægtløshed, red.), og så er den meget intens, siger han til Se & Hør.

Også den tyske rutsjebane-fanklub, Freundeskreis Kirmes und Freizeitparks, har tidligere kåret Piraten som en af de bedste rutsjebaner i Europa.

Du kan se hele listen over de 10 bedste rutsjebaner her:

1) Piraten, Djurs Sommerland

2) Juvelen, Djurs Sommerland

3) Lynet, Fårup Sommerland

4) Orkanen, Fårup Sommerland

5) Polar X-Plorer, Legoland

6) Hankatten, BonBon-Land

7) Tornado, Bakken

8) Rutschebanen, Tivoli

9) Dæmonen, Tivoli

10) Falken, Fårup Sommerland

Kilde: Se & HØR og Coasterclub Denmark.

Prøv en tur i Piraten og Juvelen i videoerne nedenfor:

557e8bc2-a63c-4d11-89b9-a1287f5b2460

Aarhusiansk restaurant laver finte for at omgå regel om bordbestilling

IMG_3557

Forårsrengøring på havbunden: Dykkere finder gammel indkøbsvogn

IMG_9390

Hunden Osvald hjemme igen efter 15 dage: - Jeg er virkelig målløs

Billede 17.04.2021 20.48.44

Biltræf endte med 70 sigtelser

Anja og Bonnie

play Mødre i opråb: Hvorfor skal vi vente så længe på hjælp til vores børn?

Skærmbillede 2021-04-18 kl. 12.04.27

Værtshusejer: Krav om bordreservation giver ingen mening

Dagens mest læste