Gylleudslip ved Voldum
Risiko for at gylle havner i vandløb efter uheld på landbrug
1. mar 2011, kl. 15:14
Mere end 30 dage gammel
Brand & Redning Djursland rykkede tirsdag eftermiddag ud til et gylleudslip ved byen Skader på grænsen mellem Syddjurs og Favrskov kommuner.
Uheldet skete ifølge indsatsleder Jan Rytter under omladning af gylle på en gård, hvor en pumpe sendte en endnu ukendt mængde gylle ned i et drænrør.
- Drænrøret ender i Skader Å, men det er endnu uvist, hvor meget gylle der ender i åen. Lige nu er vi i gang med at pumpe gyllen op, forklarer Jan Rytter tirsdag eftermiddag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Brand & Redning Djursland har sendt i alt seks mand til uheldsstedet. En miljøtekniker fra firmaet Rambøll er tilkaldt for at danne sig et overblik over udslippet.
Uheldet fandt sted nær landsbyen Skader: