Designerlamper stjålet
Fem af PHs Kuglen snuppet
19. aug 2014, kl. 16:47
Mere end 30 dage gammel
En eller flere gerningsmænd har haft held til at stjæle fem designerlamper fra et forsamlingshus i Mørke.
De værdifulde lamper er af modellen kuglen, som er designet af Poul Henningsen.
Og nu mangler forsamlingshuset ved Pollen i Mørke fem af slagsen, efter tyve brød ind via et aflistet vindue og stjal lamperne.
Indbruddet fandt sted i perioden søndag den 17. august klokken 16.00 til mandag den 18. august klokken 11.30.
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.