Bygger børnehave af halm

En ny børnehave er i gang med at blive bygget af forældre til børnene

Børrnehaven Rønde Frie Skovbørnehave på Djursland har flere gange været truet af lukning på grund af besparelser.

Men den usikkerhed ville forældrene ikke acceptere.

De privatiserede institutionen, og da deres lejemål udløb rejste de fire millioner kroner og trak i arbejdstøjet.

Om en måned står de så klar med deres egen institution, og den er lavet af halm:

- Vi er jo en skovbørnehave, og vi lægger stor vægt på at være i naturen og passe på naturen. Derfor synes vi, det var oplagt med et klimavenligt hus, siger Elsebeth Christiansen, der er leder af skovbørnehaven.

Forældrene har for eksempel selv kautioneret for en del af beløbet til byggearbejdet og selv været med til blandt andet at male:

- Der er en gruppe meget engagerede forældre, der har søgt sponsorater og fået alt fra halvtreds procent på vinduer og troldtektplader og fine fliser, så det bliver flotte badeværelser, siger en af forældrene Cariline Meyer White.

Efter planen kan børnehaven og en ny vuggestue tages i brug midten af oktober.

Se og hør mere om den nye skovbørnehave øverst på siden.

Jægergårdsgade

Brand i Aarhus: Beboere evakueret

Anders Kühnau

Regionsrådsformand om fald i vaccineleverance: Ældre og sårbare kommer til at vente

politibil

Efter flere våbenfund: Politiet opretter to visitationszoner i Aarhus

Wallpipe Lisbeth

playLisbeth fra Løvens Hule har stor succes – her er opskriften

Genrebillede, frisør

Frisørorganisation: - Det er fuldstændig vanvittigt at køre ud til kunder

corona

Britisk mutation kan være mindre smitsom end frygtet