Anne arbejder udelukkende som vikar: - Jeg har mere frihed

Klokken er lidt over tre om eftermiddagen, da Anne Rasmussen banker på hos 93-årige Kirsten Henriksen. Hun lukker sig selv ind til den ældre dame, der sidder i sin sofa og strikker.

Besøget er det første af 22 på Anne Rasmussens vagt som sosu-hjælper i Syddjurs Kommune. Vagten strækker sig fra klokken tre om eftermiddagen til klokken 11 om aftenen.

Vagten har hun selv budt ind på. Hun har nemlig ikke en fast arbejdsgiver - udover vikarbureauet CareLink. Her finder hun sine vagter, som primært er i Norddjurs og Syddjurs.

- Det gør, at jeg selv bestemmer mine arbejdstider. Jeg har mere frihed, og jeg kan godt lide, at arbejdet er skiftende, og at der ikke er så mange faste holdepunkter, siger Anne Rasmussen.

Bekymring hos Ældre Sagen

Hos Kirsten Henriksen hjælper Anne Rasmussen først den ældre dame ud af sine strømper, smører hendes ben ind i creme og giver hende et nyt sæt strømper på. Inden hun træder ud ad døren, har hun også lavet aftensmad, som står klar i køleskabet. To stykker rugbrød med pålæg.

For Kirsten Henriksen betyder det ikke alverden, at Anne Rasmussen er vikar.

- De kan jo godt finde ud af arbejdet, siger hun.

Hos Ældre Sagen er de dog mere bekymrede. Flere kommuner bruger nemlig vikarer flittigt, og det går udover kvaliteten, mener de.

- Vi synes, det er stærkt bekymrende, for vikarer kan ikke det samme som det faste personale. De kender ikke borgerne, de kender ikke deres sygdomsforløb og hvilken hjælp, de skal give, lyder det fra Per Tostenæs, der er chefkonsulent i Ældre Sagen.

Da Anne Rasmussen skal smøre aftensmaden til Kirsten Henriksen, når hun også at åbne og lukke de fleste skabe i køkkenet adskillige gange. Det er ifølge hende det største problem: Tingene tager lidt længere tid.

- Min kvalitet afhænger meget af, hvor dygtige de faste er til at opdatere besøgsplanerne. Hvis jeg har fået en god beskrivelse, så ved jeg, hvad jeg skal går ind til. Så kan jeg også udføre opgaven, siger hun.

Får familielivet til at hænge sammen

32-årige Anne Rasmussen er enlig mor. Derfor er livet som vikar også en meget bevidst beslutning.

Skulle hun i stedet være fastansat i en kommune, ville hun have for svært ved at få familielivet til at hænge sammen, da hun også ville blive kaldt på arbejde i weekender og på helligdage.

Derfor lokker det heller ikke, at der er 30 ledige stillinger i Norddjurs Kommune.

- Så skulle det være på nogle vilkår, som minder om dem, jeg har nu. Men der er også en masse personalemøder og lignende, der følger med, og det gider jeg ikke. Jeg vil hellere være ude hos borgerne, siger hun.

Flere vikarer i kommunerne

Der er blevet større sandsynlighed for, at det er en vikar, der tager sig af vores ældre medborgere i de fleste østjyske kommuner.

Kommunernes udgifter til vikarer (sosu-hjælpere, sosu-assistenter og ufaglærte) i ældreplejen går nemlig kun en vej. Zoomer vi ind på Norddjurs Kommune er udgifterne på fem år steget med 212 procent.

- Det er klart en udfordring, og det er noget, vi arbejder målrettet med, siger Anne-Marie Bentzen, der er sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune.

Udviklingen skyldes ifølge Anne-Marie Bentzen de strukturelle udfordringer, hvor kommunen simpelthen har svært ved at rekruttere nok personale. Samtidig peges der også på corona som en af årsagerne.