Ældre kvinde strandet - vil blaffe hjem
Mary Ingeborg Kunst satte sig onsdag morgen i bussen med kurs fra Egå ved Aarhus mod Feldballe på Djursland, hvor hun skulle samles op af sin bror.
Men så langt nåede hun ikke.
I Rønde skulle hun skifte til en anden bus, men pludselig var busserne aflyst.
- Det er da uheldigt. Man står op klokken seks om morgenen og skal afsted, og så ender man her, siger hun.
Bussen tilbage mod Egå og kørte heller ikke. Derfor måtte hun gå alternativt til værks.
- Jeg må begynde at gå. Jeg kan jo ikke stå her hele dagen, siger hun.
Den ældre kvinde så ingen anden udvej end at blaffe fra Rønde og tilbage til sit hjem i Egå ved Aarhus.
- Nu går jeg ned til et lyskryds, og så spørger jeg de biler, der holder, om de skal til Aarhus, siger hun.
Om det lykkedes hende at komme hjem, er uklart.
Følg vores livedækning af vejret her.