Hjernen bag smukfest: Glæde og fest var en mangelvare

Smukfest har 40-års jubilæum i år. Det hele begyndte med en fiks idé tilbage i 1980 om lidt mere fest i Skanderborg.

I tidens løb har det vokset sig til en festival, hvor over 55.000 mennesker besøger bøgeskoven i Skanderborg.

Jens Peter Andersen var manden, der fik idéen. Han manglede ganske enkelt, at der skete noget mere i byen.

- Jeg tror, det var en mangelvare. Glæde og fest i fattigfirserne. Der skete for lidt i verden, tror jeg. I hvert fald i min, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det krævede to stykker papirer og en skrivemaskine, og så sendte han en pæn anmodning afsted.

- Så skrev jeg til kommunen, om jeg ikke måtte låne denne her skov til at holde fest, siger Jens Peter Andersen.

Forespørgslen krævede, at der var en form for bestyrelse, som stod bag idéen, som Jens Peter Andersen havde fået.

- Jeg skrev nogle kammerater på, og min lillebror, der var tolv år gammel. Jeg turde ikke at skrive min mor på, for det måtte ikke lugte for meget af voksne, siger han.

I den gamle bunker i bøgeskoven står endnu en af de ældste på Smukfest-holdet. Det er økonomikoordinatoren, som også har været med fra start.

- Min rolle de første år var, at jeg gik rundt i Stilling med girokort for at erhverve medlemmer. I det jeg havde et arbejde, så jeg kunne ikke være her om sommeren, fortæller Per Langkap om opstartsåret.

Men der gik ikke længe før, at Per Langkap fik en meget væsentlig rolle i hele Smukfest historien.

- Det blev først i 1984, at Jens Peter overrakte mig en skotøjsæske med ubetalte regninger og spurgte, om det ikke var noget for mig at få orden på det. Så sagde jeg ja. Og så har jeg været her siden, fortæller han.

35 år som kasserer blev det til.

- Jeg sagde så nej sidste år, nu har jeg aftjent min værnepligt. Men jeg er stadigvæk fuldtidsansat i festivalsklubben, udtaler Per Langkap.

Tre ton mønter

De senere år har Smukfest fået en ordning, hvor man ved rigtig mange af de forskellige boder og barer på festivalen kan betale med chip, som sidder i festivalsarmbåndet. Men festivalen er ikke helt kontantfri.

- Selvom den store del af omsætningen kører på vores chip, så har jeg alligevel tre tons mønter, der skal bæres rundt. De bliver rare nok at slippe af med, mener Per Langkap.

Ifølge ham, så slår dette år en meget positiv rekord. Omsætningen har med sikkerhed fået en flot fremgang.

I bunkeren der midt i skoven, der kunne tiden ligeså godt have stået stille siden midten af firserne. Møblerne er formentligt aldrig blevet skiftet ud, og hvem ved, om de bliver det før festivalen runder 50 året.

- I virkeligheden er det konferencieren, der skulle have et sted at sidde i. Og så er det mit kontor, som så er smeltet sammen. Folk spørger, om vi ikke snart skal have nye møbler. Men hva faen, det er også ligesom at komme hjem hvert år, siger Jens Peter Andersen.