Pigerne fra Ry er klar til finale i skolefodboldturneringen
Kl. 8 kørte en flok forventningsfulde fodboldpiger fra Ry mod Odense for at deltage i Ekstra Bladets skoleturneringsfinale
Det er en stor dag for Ry og for 15 fodboldglade pige fra Ungdomsskolen Ry. Pigerne er nemlig en del af det hold, som har kvalificeret sig til finalen i Ekstra Bladets skolefodboldturnering, som spilles senere i dag i Odense. I morges var der afgang fra det østjyske.
- Det betyder vildt meget at være i finalen. Vi bliver bekræftet i, at vi er gode. Vejen hertil har været en god oplevelse, hvor vi på holdet er blevet tættere. Vores styrke er et godt fællesskab, lyder det fra en af spillerne, Lærke Kjærsgaard fra 9.klasse.
Mobile haver: Projekt i børnehøjde
Hun håber på, at det nuværende hold føre skolens stolte traditioner videre. To gange tidligere har Ungdomsskolen Ry nemlig været i finalen og vundet.
- Vores trænere var med dengang, og vi håber da på at kunne gå i deres fodspor. Men det bliver svært, for det er et rigtig godt hold, vi skal møde, fortæller Lærke Kjærsgaard.
Voldsom modstander
Modstanderen er Frederiksborg Byskole fra Hillerød, som vandt 10-0 i deres semifinale, og har fire landsholdsspillere på holdet.
- Det er en voldsom modstander, men vi har forberedt os på landsholdsspillerne og lagt taktikken ud fra vores viden om holdet, forklarer holdets træner og lærer på skolen, Thomas Blichert-Toft.
Ry Højskole får 30 mio. kroner til ombygning
Han oplever på tætteste hold, hvor meget det betyder for Ry, skolen og pigerne at være nået til finalen.
- Først nu (ved afgang fra Ry, red.) går det op for pigerne, hvor meget opmærksomhed der er på dem fra medier og byen. De har muligheden for at blive kendte på det her, og det er nyt for dem og stort, siger Thomas Blichert-Toft.
Kampen fløjtes i gang kl. 13 på Trefor Park i Odense. Du kan se her, hvordan du kan følge finalen live.
Du kan se interview med træneren og Lærke Kjærsgaard øverst i artiklen.