Hør den mystiske lyd: Klinger fra østjysk højdedrag

Det er 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. I den anledning er et særligt stykke musik blevet installeret på Ejer Bavnehøj.

Har du kørt på Østjyske Motorvej, har du helt sikkert bemærket det: Tårnet med de fire ben og høje buer, der rejser sig op i landskabet nær motorvejsafkørslen Ejer Bavnehøj.

Tårnet nærmer sig sin 100 års fødselsdag og er rejst til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Et 100 års jubilæum som mandag bliver fejret vidt og bredt i Danmark og også i Østjylland.

Permanent lydskulptur

Ved Ejer Bavnehøj har komponisten Wayne Siegel i anledning af 100-året, komponeret en lydinstallation, der med komponistens ord skal forene fortid, nutid og fremtid

- Ideen var at omdanne dette meget ikoniske tårn til en permanent lydskulptur, forklarer Wayne Siegel.

- Det er et meget specielt rum, som har en meget speciel akustik. Jeg har skabt et værk, som skaber overraskelser, og forhåbentlig gør rummet magisk.

I anledning af 100-årsdagen for Genforeningen indvies en ny lydinstallation ved Ejer Baunehøj. Tanken er, at den klingende iscenesættelse af tårnet giver anledning til forundring og eftertanke

Lydinstallationen består af langstrakte toner af orgelmusik og hurtige klokkelyde, som på melodisk vis giver genklang under Ejer Bavnehøj-tårnets høje buer. 

Musikken bliver afspillet på tilfældige tidspunkter hver dag mellem kl. 8 og kl. 20 og kan hovedsageligt høres under tårnet men også anes på parkeringspladsen. 

Den amerikanskfødte komponist Wayne Siegel arbejder med elektronisk musik, som han er professor i ved musikkonservatoriet i Aarhus. Han har en eksperimenterende tilgang til musikken og har blandt andet tidligere lavet musik baseret på bevægelser. 
Den amerikanskfødte komponist Wayne Siegel arbejder med elektronisk musik, som han er professor i ved musikkonservatoriet i Aarhus. Han har en eksperimenterende tilgang til musikken og har blandt andet tidligere lavet musik baseret på bevægelser. 

Vikingekommunikation

Ifølge komponist Wayne Siegel trækker lydinstallationen tråde helt tilbage til vikingetiden. For godt 1000 år før, E45 løb forbi Ejer Bavnehøj, brugte vikingerne højtliggende steder til at kommunikere med. 

De tændte bål på toppen af højen, så det kunne ses vidt omkring. Målet var at kalde alle sammen, for eksempelvis at forsvare sig mod en fjende. Denne type bål blev kaldt en bavn.

- Dengang var bavnens funktion at sende et signal, forklarer Wayne Siegel. 

- Værket bliver samtidigt en uendelig hymne til fejring af Genforeningen i 1920.

Tårnet på Ejer Bavnehøj

 

Viby Gymnasium

Sogn i Aarhus lukker ned efter høje smittetal

Øl

Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

Samsøfærgen

Ups! Færge påsejler spritny hurtigfærge

IMG_1327

Skoleleder efter lokal nedlukning: - Det er synd for børnene

Skærmbillede 2021-04-16 kl. 20.20.54

Dyre dråber til dyrene: - Det giver os en kæmpe merudgift

Street food randers

Østjyske street food-markeder åbner ikke

Dagens mest læste